Carew Castle & tidevandsmøllen Tidal Mill

Fra middelalderfæstning til elizabethansk mansion

I slutningen af 1000-tallet havde normannerne fået så meget styr på erobringen af England efter landgangen i Hasting i 1066, at de satte deres fokus mod Wales. Efter at have etableret sig med Pembroke Castle kom turen til et område blot 8 kilometer længere mod nordøst, hvor der blev anlagt en fæstning på en høj beskyttet af en træpalisade. Det var dog først i slutningen af 1200-tallet, at Sir Nicolas de Carew lagde grundlaget for den nuværende borg i sten, som i de efterfølgende århundreder var vigtig for den engelske magt i området.

I slutningen af det femtende århundrede blev slottet kraftigt forbedret og udvidet af en meget farverig person, Sir Rhys ap Thomas (1449-1525). Han ændrede både øst- og vestmuren og var ansvarlig for mange af stenvinduerne i Bath og andre detaljer. Han vandt både Henrik VII's og Henrik VIII's ubetingede tillid og blev sagt at "herske dette hjørne af Wales som en konge".

Med tiden ændredes formålet med fæstningen sig dog i takt med udviklingen af den engelske magt i området, så her ikke var brug for et forsvarsværk men en statelig bolig. Det var under Sir John Perrot, at bygningen i 1500-tallet fik de store vinduer i den nordlige side ud mod mølledammen, som et godt eksempel på det ændrede formål med at skabe en statelig bolig i huset.

Carew Castle var et af de mange steder, der blev skadet under den engelske borgerkrig mellem Royalisterne og Parlamentarikerne i den engelske borgerkrig i midten af 1600-tallet, og det førte til at slottet blev forladt i 1686.

Carew Castle danner i dag rammen om et utal af aktiviteter, så måske kan du være heldig og løbe ind i haveture, spøgelsesture, bueskydning eller et storm borgen arrangement for børnene, så her er ikke blot en flot ruin af en fortid, men også aktiviteter for nutiden.

Inspiration

600 års udnyttelse af tidevandets kraft

Tæt på Carew Castle kan du besøge en af kun fem eksisterende tidsvandsmøller i Storbritannien, og denne med en historie, der går tilbage til 1500-tallet.

Tidal Mill udnytter det kraftige tidevand, der er på disse kanter, så det er ikke kun vandet, der løber ned i Carew River, men også modstrømmen ved flodtide, der udnyttes til at drive møllen. Tværs over River Carew er anlagt en dæmning til at styre og udnytte vandets kraft, og inde i møllebygningen fra begyndelse n af 1800-tallet kan du se det intakte maskineri med fx møllehjulene dateret 1801.

Tidsvandsmøllen har været i brug indtil 1937, men heldigvis er det hele renoveret, så den århundrede årige historie og funktion er bevaret.

Kort

Vis på kort