Capricorn Coast i Queensland

Tropiske sandstrande, frodige regnskov og charmerende kystbyer

Er du på vej nordpå fra Brisbane, kommer du til Capricorn Coast, der meget naturligvis ligger på Stenbukkens vendekreds. Langs kysten finder du de smukkeste, tropiske strande, der nærmest er umulige at løsrive sig fra. Du har også nem adgang til flere tropiske Barrier Reef-øer som fx Great Keppel Island, Heron Island og Mast Head Island. Kysten strækker sig helt fra Bundaberg og ca. 600 nordpå til Macay, hvorfra du nemt kan udforske regionens subtropiske regnskove.

Inspiration

Nogle af kystens mest populære stop

Et populært stop er de små kystbyer Agnes Water og 1770, hvor kaptajn James Cook, satte fod på australsk jord og siden blevet et vartegn. Du bliver mødt af uberørte strande omgivet af klipper og en herlig, afslappet stemning. Nyd dagen på stranden eller gå på opdagelse i den omkringliggende natur. Om aftenen kan du opleve smukke solnedgange og delfiner på en tur i kajak.

Den største by langs kysten er Yeppoon, der heldigvis har formået at bibeholde sin charme og atmosfære. Her finder du små strand og surf-butikker, skønne restauranter, cafeer og børn kan lege på det store Keppel Kraken vandlegeplads.

Lidt syd for Yeppoon ligger den lille kystby, Emu Park. Her kan du ikke undgå at spotte de høje, hvide monument 'Singing Ship' med store orgelpiber, der ”synger” med hjælp fra havbrisen. Det er til minde om kaptajn James Cook opdagelse af området i 1770.

Nord for Yeppoon kan du gå på opdagelse i den frodige, grønne regnskov fra den lille landsby, Byfield.

Kører du ca. 40 km ind i landet fra Yeppoon kommer du til Rockhampton – den uofficielle hovedstad i det centrale Queensland. En dejlig by med smukke victorianske bygninger, træbeklædte gader og Fitzroy-floden, der stille løber gennem byen.

Kort

Vis på kort

Oplev Queensland - Skab din egen historie