Queenslands Charmerende kyst for livsnydere

19 dages kør-selv-forslag med  forkælelse langs Queenslands smukke kyst

Solskinsstaten Queensland lokker med alle de ingredienser der skal til, for den perfekte oplevelsesfulde men stadig afslappede ferie. Storbyoplevelser i Brisbane og skønne strande ved Rainbow Beach og Sunshine Coast. Oplev unikke K´gari (Fraser Island), Great Keppel Island og imponerende Whitsunday Islands. Tropiske Queensland byder varmt velkommen, også til oplevelser i baglandet med Athertons bløde landskab og tætte skove, samt kronen på værket, Great Barrier Reef, og smukke Port Douglas i nord. 

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i Australien.

Fra 39.185 kr.

Pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 18 nætter, inkl. billeje og sightseeing

 

Rejseperiode:
Hele året.
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
19 dage/18 nætter

Længde:
Ca. 2.235 km

 

12.747 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Brisbane - Montville, Queensland (100 km)

Afgang fra storbyen Brisbane og en kort tur nordpå langs Bruce Highway til Glass House Mountains National Park. Nationalparken rejser sig i en serie af høj lodrette klipper, efterladenskaber efter gammel vulkansk aktivitet og indhyllet i Aboriginer legender. Området indbyder med flere smukke udsigtspunkter og ikke mindst en række hyggelige landsbyer, som danner rammen for gode oplevelser med lokalproducerede produkter, gode restauranter og hyggelig atmosfære. Besøg byerne Maleny og Montville og nyd udsigten til Sunshine Coast undervejs.

Overnatning: Montville

Montville og baglandet

Brug dagen til afslapning og besøg i de små landbyer i området. Området præges af små producenter af alt fra frugt, honning, chokolade, kaffe og øl. 

Overnatning: Montville

Montville - Noosa, Queensland (60 km)

Dagens køretur er ganske kort, så er god tid til at nyde morgen og formiddag i baglandet. Fortsæt nu tilbage mod kysten og i på Sunshine Coast, et elegant og afslappet ferieparadis for både lokale og turister. Bebyggelsen er lav og palmer og gummitræer præger billedet jo tættere på vandet i kommer. Området omkring Noosaville og Noosa Heads er domineret af farverne grøn og blå, med masser af skovområder, vandkanaler og søer. Ikke af forglemme de fantastiske strande med gode muligheder for både daseliv og aktiviteter på vandet.

Overnatning: Noosa  

Noosa

En hel dag med livsnydelse i hjertet af Sunshine Coast. Noosa er synonym med afslapning, stil og naturlig skønhed. Her finder I uanede muligheder for aktiviteter i den lille hyggelige by, på strandene eller i de omkringliggende nationalparker. 

Overnatning: Noosa

Noosa - tur med 4wd og kajak til Double Island Point og Rainbow Beach

Idag har vi inkluderet en halvdagstur i firehjulstrækker til det fascinerende landskab omkring Rainbow Beach. Her kommer i ud på havet i kajak, med mulighed for at se nogle af de mange fastboende delfiner, skildpadder, rokker og i perioder også hvaler. I sejler i des spektakulære omåde omkring Double Island Point og Honeymoon Bay. Jeres guide fortæller historier om dyrelivet, Great Sandy Desert og ikke mindst de fantastiske farver Rainbow Beach. Tilbage i Noosa kan I nyde aftenen med hyggelig stemning omkring Hastings Street.

Overnatning: Noosa 

 

Noosa - K´gari (Fraser Island), Queensland (214 km)

I fortsætter nordpå med endnu en forholdsvis kort køretur gennem Toolara og Tuan State Forest til Maryborough. Herfra kører i mod Hervey Bay og færgelejet ved Rivers Heads, som danner ramme om transport til verdens største sand-ø K´gari (Fraser Island). Ved ankomst til River Heads finder I en parkeringsplads til bilen ved Kingfisher Bay Resort reception på fastlandet, før afgang med Kingfisher Bay katamaranen til eventyr og aktiviteter på K´gari (Fraser Island). 

Overnatning: K´gari (Fraser Island), Kingfisher Bay Resort

K’gari (Fraser Island)

I dag har vi inkluderet en spændende guidet heldagstur i 4wd rundt på denne fantastiske ø. Øen er kendt som verdens største sand-ø, men samtidig en kæmpe oplevelse i fascinerende diversitet. Oplev den imponerende variation med ferskvandssøer, tropiske skov, mangrove og lange sandstrande. dagen kan variere efter aftale, men et er sikkert et eventyr på de sandede stier til f.eks. Seventy Mile Beach, Lake McKenzie og Wanggoolba Creek. Undervejs kan I nyde en hyggelig picnic i de smukke omgivelser.   

Overnatning: K´gari (Fraser Island), Kingfisher Bay Resort

 

K’gari (Fraser Island) - Great Keppel Island (502 km)

I forlader K´gari (Fraser Island) med katamaranen, og henter bilen fra parkeringen. Fortsæt turen nordpå af Bruce Highway. Vejen fører jer tæt på den  historiske by Bundaberg, hjemsted for Bundaberg rom, og vejene er omgivet af sukkerrørsmarker. Dagens køretur er forholdsvis lang, og har I mulighed kunne kan de anbefales at bruge en ekstra dag eller to, og gøre stop med overnatning ved  Agnes Water og byen af 1770  en hyggelig lille kystby med skøn strand og hele 267 solskinsdage om året.

Ellers forsætter i nordpå lidt inde i landet via Bruce Highway gennem landbrugsland og småbyer. Gør nogle stop undervejs til Keppel Bay Marina på Capricorn kysten, hvor I parkerer bilen og tager den korte sejltur til dagen mål Great Keppel Island.

Overnatning: Great Keppel Island 

Great Keppel Island

Med en placering tæt på kystlinjen i det sydlige Great Barrier Reef, er Great Keppel Island et perfekt ferieparadis med let adgang til god snorkling, afslapning på de skønne strande med vandaktiviteter eller måske vandreture på tværs af øen med udsigt til strand og hav.

Overnatning: Great Keppel Island

Great Keppel Island - Airlie Beach, Whitsunday Islands (514 km)

Her til morgen tager I færgen tilbage til fastlandet og jeres bil. Dagens kørsel er ganske lang, men forud venter endnu flere smukke oplevelser. Fortsæt langs kysten og nordøst via Bruce Highway. Lidt nord for Rockhampton kan I oplev Capricorn Caves, et imponerende hulekompleks. Igen bliver I nu pakket ind i sukkerrørsmarker mens I kører gennem centrum af Mackay´s landbrugsområde med kurs mod Airlie Beach ved den sydlige del af Great Barrier Reef. Airlie Beach er udgangspunktet for adgang til Whitsundays, en verden i hvide sandstrande, 74 tropeøer af varierende størrelse og klart blåt vand. Et himmerige af oplevelser og aktiviteter i og omkring strand, hav og rev.

Overnatning: Airlie Beach

Airlie Beach og Whitsunday Islands

Nyd dagen i dette skønne område, hvor I enten kan udforske Airlie Beach, slappe af eller evt. tage på en heldagstur til Whitsunday Islands med en af de imponerende katamaraner, speedbåd eller sejlskib. Øgruppen består af 74 øer og ligger blot 10-50 km fra kysten og langt de fleste er ubeboede og fredede som nationalparker. Daydream Island og Hamilton Island er de største af øerne og har en spændende blanding af seværdigheder og aktiviteter.

Overnatning: Airlie Beach

Airlie Beach - Mission Beach (507 km)

I dag kører I tilbage mod Proserpine, fortsætter ad Bruce Highway og kører gennem byerne Bowen og Ayr, før I når Townsville, der er den næststørste by i Queensland og det kommercielle centrum i Northern Queensland. I Townsville kan I fx besøge Castle Hill, der ligger ca. 300 m over landskabet og har en fantastisk udsigt over byen. Fortsæt mod nord og nyd Queenslands smykke kystlinje. Gør stop i nogle af småbyerne langs vejen fx Ingham kendt i området som "Little Italy" grundet den store andel af italienske emigranter. Ud for kysten ligger store og små øer, som Palm Islands, Orpheus Island og Hinchinbrook Island.  Med ankomst fremme i den lille by Mission Beach, er I også nået til frodige del af Queensland. Her strækker regnskoven sig helt ned til den lækre strand og Stillehavet.

Overnatning: Mission Beach

Mission Beach - Atherton Tableland - Port Douglas (296 km)

I er nu nået til den nordligste del af Queensland. Vi anbefaler at I tager turen lidt ind i landet, og kører op i Atherton Tableland. Her vil I finde et landskab og en levevis som er meget forskellig fra kystlinjen. Det bløde bakkede landskab, markerne og vandløb minder mest af alt om den engelske countryside. Nyd de små landsbyer som Ravenshoe og Yungaburra, de frodige skove, vandfald og vandløb på vej mod Mareeba og tilbage til kysten og Port Douglas.

I kan også vælge den lidt hurtigere og kortere vej via kystlinjen til byer som Innisfail samt udkanten af Cairns. Mellem Cairns og dagen mål Port Douglas vil I igen stifte være blandt sukkerrørsmarker, og små lokale togbaner beregnet på sukkerhøsten. Vær fremme i Port Douglas midt på eftermiddagen. For at slutte dagen helt perfekt, har vi inkluderet en sejltur i solnedgangen ombord på en smuk katamaran. Nyd et glas vin eller øl ledsaget af canapeer mens i krydser gennem koralhavet ud for Port Douglas.

Overnatning: Port Douglas.

Port Douglas

Nyd dagen i og omkring Port Douglas. Tag evt. bilen på en smuttur tilbage ind i det lidt mere kølige bag- eller højland.

Port Douglas

Sidste fulde dag i dette tropeparadis. Vi anbefaler at I tager turen til Daintree området og Cape Tribulation, og besøger noget af verdens ældste regnskov og mangroverne. I kan enten starte bilen op og køre selv, eller vælge en guidet tur til denne dybt fascinerende del af Queensland.

Overnatning: Port Douglas  

Port Douglas - Cairns og hjemrejse (70 km)

Turens sidste dag er kommet og I kører nu sydpå tilbage mod Cairns. Tag evt. en afstikker op i højdedragene bag kysten med stop i nogle af de smukke landsbyer, eller besøg Kuranda med mulighed for at betragte vandfaldene i området. Lige nord for Cairns ligger en række små badebyer med gode strande, som absolut også er et stop værd. Vel fremme i Cairns kan I aflevere bilen og gøre klar til hjemrejse, eller måske blive nogle ekstra dage i byen før hjemrejsen begynder.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 39.185 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Brisbane retur fra Cairns
  • 18 nætter i dobbeltværelse i gode 4* hoteller
  • 19 dages billeje i kategori Full Size bil
  • Halvdags 4WD og kajaktur til Rainbow Beach
  • Færgesejlads til K´gari (Fraser Island) t/r
  • Heldags rundtur med 4WD på K´gari (Fraser Island)
  • Sunset Cruise i Port Douglas
  • Lokale skatter

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum
  • Færgebillet til Great Keppel Island t/r (ca. AUD50 pr person)

 

Om rejsen

Opgradering af værelse varierer fra sted til sted. Kontakt os for pris.

Der findes mange biltyper I kan vælge mellem. Kontakt os for pris og mulighed for jeres drømmebil.

 

 

ekstra oplevelser

Har I  ekstra tid til rådighed, kan I fx forlænge rejsen med flere oplevelser omkring Brisbane, eller måske udforske Magnetic Island ud for Townsville. I kan også bruge flere dage på K´gari (Fraser Island), eller måske slå et sving ud i Queenslands outback undervejs. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011