Halls Gap – midt i Grampians National Park

Her folder nationalparken sig ud lige uden for døren

Halls Gap ligger midt i Grampians National Park i Victoria og overrasker dig med stejle bjergsider, eukalyptusduft og et rigt dyreliv. Du mærker hurtigt, hvordan byen fungerer som et naturligt stop på et roadtrip gennem det sydlige Australien, fordi alt ligger lige uden for døren fra vandrestier, udsigtspunkter og små søer gemt mellem klipperne. Her får du et sted, hvor tempoet falder, men oplevelserne vokser sig større.

Halls Gap blev formet af både Djab Wurrung- og Jardwadjali-folket, og du møder deres fortællinger i landskabet og på Brambuk kulturcenter. Området fik nyt liv i midten af 1800-tallet, da nybyggeren Charles B. Hall ledte efter græsningsarealer og etablerede en kvægstation.

Tips til oplevelser

Du kan vandre til vandfald som MacKenzie Falls, tage en dukkert i den naturlige klippebassiner Venus Baths eller besøge Halls Gap Zoo, der er for hele familien med alt fra kænguruer, wallabies, dingoer og wombats til saltvandskrokodiller. Dette og de mange udsigtspunkter som fx The Pinnacls, gør det nemt at fylde en dag eller to med oplevelser.

Derfor bør du opleve Halls Gap

  • Byen er udgangspunkt for vandreture og udsigter i Grampians National Park
  • Lær om det oprindelige folk i Brambuk kulturcenter og få informationer om vandreture, 
    camping og sightseeing i området

Inspiration

Fakta om Halls Gap

  • Beliggenhed: Cirka tre timers kørsel nordvest for Melbourne
  • Indbyggertal: Cirka 500
  • Aktiviteter: Vandring i Grampians National Park
  • Sæson: Kan sagtens besøges året rundt men marts-maj med mildt vejr og september-november med vilde blomster og lunere vejr er ideelle
  • Et godt tip: Oplev solnedgangen fra Reed Lookout eller The Balconies

Tips til seværdigheder i nærheden af Halls Gap

  • MacKenzie Falls: Et af Victoria’s største vandfald med imponerende udsigt og en relativt nem adgangssti.
     
  • Guldbyerne Ballarat og Bendigo: Efter en køretur på cirka to timer mod sydøst, kommer du til disse byer, der begge er præget af en storhedens arkitektur fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor guldfeberen rasede. I Ballarat kan du besøge den levende museumsby, Sovereign Hill, hvor du kan opleve, hvordan livet var i en guldgraver by i 1850érne.

Kort

Vis på kort