Kultur i Alice Springs

pionerhistorie og aborigin kunst 

Kommer du til Alice Springs sydfra eller via lufthavnen på din kør-selv-ferie eller rundrejse, får du de første indtryk af byen lige efter, du er kørt gennem hullet mellem de to lange bjergkæder Eastern og Western MacDonnells. Med deres savtakkede toppe og ophobede jord på begge sider får du en fornemmelse af det urgamle landskab. Men på trods af Alice Springs' beskedne størrelse, så er det et populært hotspot for især aborigin kunst og pionerhistorie. Vil du krydre din kør-selv-ferie eller rundrejse med et spændende indblik i den urgamle kultur, så er det i Alice Springs.

inspiration

Alice Springs' kulturcentrum

Vest for bymidten i Alice Springs finder du kulturområdet Araluen Arts Precinct med bl.a. biograf, et aboriginalt kulturcenter og et lokalt museum for ikke mindst transport, der er en vigtig del af tilværelsen i midten af Australien. Her finder du hjertet i Outbackens kulturliv. Et andet interessant besøg er The Flying Doctors, hvor du kan høre om livet som læge i Outbacken. 

spændende Aboriginal Kunst

I Alice Springs findes der en del udmærkede gallerier, hvor du kan se og købe lokal aboriginal kunst. Alt fra de mest berømte aboriginale kunstnere til lokale entusiaster udstiller her. Samspillet mellem kunsten, kulturen og den øde og tillokkende Outback er ganske tydelig og fascinerende. Det moderne aboriginale kunsteventyr her i Centralaustralien, startede da en hvid lærer smed noget malergrej bag i sin ute (en ladvogn på australsk) og kørte ud til et aboriginalsamfund, som gik i gang med at male deres fortællinger. Det er et fascinerende møde med den urgamle kultur i moderne fortolkning.

Kort

Vis på kort

Oplev Australien - Skab din egen historie