
Forlæng din MC-rejse i New zealand med nogle dage i solrige sydney
Efter en oplevelsesrig rejse på MC gennem New Zealands smukke natur og bjerglandskaber, er der her mulighed for at komme helt tæt på Australiens, måske, mest kendte by - Sydney.
Sydney er muligvis en af verdens smukkeste byer, som har utrolig meget at byde på. Udover spændende shopping, det charmerende havnekvarter The Rocks, havnebroen Harbour Bridge og det verdensberømte Utzon Operahus, findes der også skønne oplevelser omkring selve byen. Her finder vi hvide sandstrande, dramatiske national parker og dejlige vinområder.
Velkommen til Sydney!
Fra 7.500 kr.
pr. person i delt dobbeltværelse inklusiv fly, hotel samt nævnte måltider
Varighed:
5 dage/4 nætter
Tilkøbspakken inkluderer:
- Fly fra Christchurch til Sydney
- 4 nætter på centralt beliggende hotel i Sydney
- Daglig morgenmad
- Ændring af hjemrejsebillet
Inspiration
Din dag i Sydney kan starte med en gåtur gennem Sydneys gamle havnekvarter, The Rocks, der består af restaurerede bygninger i sandsten. Tæt på The Rocks ligger havnekajen Circular Quay, hvor de store krydstogtskibe lægger til i sommerperioden. Tag en sejltur fra havnen, og nyd Sydney fra vandsiden mens du spiser en dejlig frokost ombord. Book efterfølgende en rundvisning i Operahuset, hvor du får et imponerende indblik i historien bag den ikoniske bygning.
Sydney har en utrolig fin Botanisk Have. I haven møder du ibiser, skræppende kakaduer og flyvende hunde. Fortsætter du videre gennem Botanisk Have kommer du til New South Wales Art Gallery, der lægger vægareal til en fremragende samling af australsk kunst. Inde i Sydney centrum ligger også et par parkområder, hvor især vandreturen ned gennem Hyde Park med oplyste kæmpetræer er en oplevelse.
Trænger du til afslapning og en skøn dukkert, ligger der flere strande i nærheden af Sydney. De mest kendte strande er Bondi Beach og Manly Beach.
Blue Mountains National Park kan opleves på en dagstur fra Sydney, og det samme gælder det skønne vinområde, Hunter Valley.
Den flotteste udsigt over Sydney får du fra toppen af Harbour Bridge, som kan bestiges sammen med en professionel instruktør, hvis du er interesseret i et adrenalinkick.
kort
Galleri
Pris
Fra 7.500 kr.
pr. person i delt dobbeltværelse inklusiv fly, hotel samt nævnte måltider
Tilkøbspakken inkluderer:
- Fly fra Christchurch til Sydney
- 4 nætter på centralt beliggende hotel i Sydney
- Daglig morgenmad
- Ændring af hjemrejsebillet
Om rejsen
Prisen er pr. person i dobbeltværelse for 4 nætter på et godt og centralt beliggende hotel i Sydney.
OBS
Dette ophold i Sydney kan kun købes i forlængelse af vores MC rundrejse i New Zealand.