Eventyr langs Australiens østkyst
26 dage Fra 41.654 kr.
Unge backpackere har for længst fået øjnene op for områdets mange muligheder for sjove aktiviteter. Det kan man godt forstå, for nationalparken har masser er flotte vandreruter, spændende kanoture på Noosa-floden og masser af muligheder for at opleve det sjældne naturfænomen, everglades, som du kun finder her og i Florida.
Du får brug for firehjulstrækket, når du skal opleve den del af nationalparken, der strækker sig langs det blå hav. The Great Sandy nationalpark er farverige sandklipper, krystalklare ferskvandssøer, mangrover, regnskove og naturligvis også spændende vilddyr.
The Great Sandy nationalpark er delt ind i to områder; Cooloola som groft sagt er den del du finder på fastlandet. Den anden del er verdens største sandø, Fraser Island. Inden du tager den lille færge mod Frase, så giv dig selv tid til at opleve Coolola. Det er blandt andet her, du finder den røde sand-klippe-kløft, Red Canyon. Besøg den og tag nogle flotte billeder, inden du snørrer vandrestøvlerne og begiver dig ud på en af Australiens smukkeste vandreruter, The Cooloola Great Walk. Vandreruten tager dig igennem kæmpestore vandreklitter, forbi friske ferskvandssøer i regnskove og ja, listen er lang. Ruten er i alt 88 km., så der skal sættes et par dage af til nå det hele, men selvom du nøjes med en enkelt dags vandring, så er du sikker på at få en på opleveren.
Afsæt minimum en hel dag til at udforske dette vilde naturlandskab. Verdens største sandø byder på tropisk regnskov, mangrovelandskaber, og et dyreliv, der nyder godt af de mere end 100 ferskvandssøer. Her møder du dingoer, der hygger sig på stranden og hvaler, der leger i vandet. Husk i øvrigt selv badetøjet. Der er nemlig mange gode muligheder for en dukkert enten i søerne eller i Eli Greek vandløbet for eksempel.