
Eventyr i Top End & The Ghan Expedition
13 dage Fra 42.553 kr.
Hvis du planlægger at besøge Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas), er den lille by Yulara & Ayers Rock Resort et godt udgangspunkt. Stedet ligger omgivet et betagende ørkenlandskab og tiltrækker mange tilrejsende fra hele verden, der ønsker at opleve den spektakulære skønhed og kulturelle betydning, som området har for de oprindelige beboere.
I Yulara & Ayers Rock Resort finder du et pænt udvalg af overnatningsmuligheder fra resorts og hostels til campingpladser. Der er et lille town square med restauranter, et ret stort supermarked i forhold til hvor lille området er, souvenirbutikker og aboriginal kunst. Der er mulighed for masser af aktiviteter, der gør byen perfekt til at udforske den fantastiske røde centrale del af Australien. Du skal bare bevæge dig nogle få kilometer mod syd, og du kommer Uluru-Kata Tjuta National Park med de fascinerende klippeformationer midt i det orangerøde landskab.
Du kan bestille udflugter hjemmefra, så du er sikker på at få plads. Hvad med en helikoptertur over nationalparken, guidet solopgangsture til Uluru og meget mere.
Nogle få kilometer nord for Yulara & Ayers Rock Resort ligger Ayers Rock Airport også kendt som Connellan Airport. Og er du i bil eller autocamper ligger Alice Springs ca. 450 kilometer eller 5 timers kørsel nordøst for Yulara.