Hell´s Gate i Fraser Canyon

Oplev de vanvittige vandmasser fra kabelbanen

Der venter dig et imponerende syn til Hell´s Gate, hvis du tager turen med kabelbanen, der falder 157 meter stejlt ned i Fraser Canyon med Fraser floden under dig. Den bratte indsnævring af kløften tvinger vanvittige 750 millioner liter vand pr. minut gennem en 35 meter passage. Efter turen med kabelbanen, kan du også krydse Fraser floden via en gangbro, hvor du er helt tæt på vandmasserne. Det var den opdagelsesrejsende Simon Fraser, der først beskrev den smalle passage i Fraser Canyon i hans dagbog i 1808. Selve Fraser Canyon blev efterfølgende en travl korridor for pelshandlere og guldgravere, der søgte lykken i svært tilgængelige områder. Det var en del af Cariboo Road, der gjorde trafikken mulig fra Yale og over Hell´s Gate til Jackass Mountain.

Hell´s Gate ligger ca. 2½ times kørsel nordøst for Vancouver via Trans Canada Highway 1

Kort

Vis på kort