Miette Hot Springs nær Jasper

Varme kilder med bjergudsigt i de canadiske Rockies

Det er helt speciel oplevelse at glide ned i varmt vand fra naturlige kilder, mens bjergene rejser sig omkring dig. Det er præcis den oplevelse du kan få i Miette Hot Springs, der ligger nær byen Jasper i Alberta. De varme kilder ligger i den nordøstlige del af Jasper National Park og er et oplagt stop, når du er på roadtrip gennem de canadiske Rocky Mountains.

Kilderne blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet, og allerede i 1915 blev området udpeget som en del af nationalparken. De nuværende bassiner og faciliteter stammer hovedsageligt fra 1930’erne og 40’erne, hvor man begyndte at gøre stedet mere tilgængeligt for besøgende. Miette Hot Springs er kendt som de varmeste naturlige kilder i de canadiske Rockies, med vandtemperaturer der kan nå op over 50 grader ved udspringet, før vandet igen afkøles i bassinerne.

Et besøg til i Miette Hot Springs passer perfekt ind i en kør-selv-ferie. Du kan kombinere afslapning i de varme kilder med vandreture, dyreliv og fantastiske naturscenerier i og omkring Jasper. Vejen dertil gennem Fiddle Valley er smuk, og oplevelsen i de varme kilder føles som en belønning efter en lang dag i bjergene eller på vejen.

Fakta om Miette Hot Springs

  • Beliggenhed: Jasper National Park nær byen Jasper i Alberta.
  • Historie: Opdaget omkring 1900, åbnet i 1930’erne.
  • Kendt for: Varmeste kilder i de canadiske Rockies.
  • Aktiviteter: Badning, afslapning og korte vandreture.
  • Åbent: Fra omkring midt maj til midt oktober.
  • Et godt tip: Kom tidligt eller sent på dagen for færre besøgende.

Inspiration

Tips til seværdigheder i nærheden af Miette Hot Springs

  • Jasper National Park: Et af Canadas største og mest ikoniske naturområder. Her finder du gletsjere, søer og et rigt dyreliv. Perfekt base for vandring, wildlife spotting og naturoplevelser.
  • Maligne Canyon: En dyb kløft formet af Maligne River gennem tusinder af år. Stier og broer fører dig tæt på det brusende vand. Let tilgængelig og nem at kombinere med andre stop.
  • Medicine Lake: En mystisk sø der næsten forsvinder om vinteren. Vandet løber gennem underjordiske hulesystemer.
  • Maligne Lake: Kendt for Spirit Island og sine klare blå farver. Populær til bådture og rolige vandreture langs bredden. Et af de mest fotograferede steder i Jasper-området.
  • Pyramid Lake: Rolig sø med udsigt til Pyramid Mountain. Godt sted til picnic, kano- og aftenture. Mindre travl end Maligne Lake, især tidligt på dagen.

Kort

Vis på kort