Thousand Islands nationalpark

Mødet mellem kultur og natur

"Thousand Islands er især smukt om efteråret, når løvfaldssæsonen forvandler hele området til en farveeksplosion af røde, gule, orange og brune farver." - Stine, rejsespecialist i Lyngby.

Vores rejsespecialist Stine fra Roskilde elsker det østlige Canadas Thousand Islands National Park.

Fra Kingston i det nordvestlige hjørne af Lake Ontrario starter Lake St. Lawrence sin færd mod Atlanterhavet imellem et hav af små klippeøer, som er bebygget med alt fra skæve skure til gotiske slotte. En guidet sejltur her er et spændende, smukt, spøjst og sjovt indblik i mødet mellem naturens vilde kræfter og 1800-tallets overdådige hoteller. Det er bare drøncharmerende og nærmest magisk at krydre kør-selv-ferien i Canada med sådan en oplevelse på vandet.

Sørg også for at besøge Boldt Castle på Heart Island, men husk passet da dette mærkværdige slot ligger i USA.

Inspiration

1800-tallets særlige hoteller

Kingston emmer af liv og hygge. Det er en lille, levende universitetsby med lave bygninger og på trods af, at der ingen højhuse er, så er der nærmest sådan en klassisk Boston-charme over byen. Og selvom du måske godt kan blive fristet til at blive hængende her og suge stemningen ind, så må du ikke gå glip af en tur på vandet. En helt anden verden venter nemlig her.

I løbet af istiden blev floden og de mange øer dannet. I slutningen af 1800-tallet blev de små øer populære blandt velhavende familier fra byer som New York, Chicago og Pittsburgh. De byggede deres sommerhuse på øerne. Mange af dem står her endnu og giver et billede af overklassens ferievaner fra dengang. Mange af husene gemmer naturligvis på spændende historier, men der er især et, der er værd at nævne.

Tag til Heart Island

En af de mest iøjnefaldende øer på din tur må være Heart Island, der egentlig ligger på den amerikanske side af floden. Her ligger der nemlig et gammelt, nærmest Harry Potter lignende slot. George Boldt, der var ejer af det berømte Waldorf Astoria Hotel i New York, ville bygge et slot til sin hustru på Heart Island. Men da hun døde pludseligt inden slottet var færdigt, stoppede byggeriet brat og stod spøgelsesagtigt forladt i hele 75 år, indtil det igen blev overtaget for at færdiggøre Boldt’s oprindelige planer for slottet. I dag kan du besøge slottet på egen hånd og drømme dig tilbage til fortidens overklassemiljøer. Husk at medbringe dit pas, da øen ligger i USA.

Stine - rejsespecialist i Lyngby

Lad kør-selv-ferien fortsætte små 300 km. mod nord, hvor den smukke Algonquin Provincial Park møder jer med endnu mere smuk natur

Kort

Vis på kort