Tjørnuvik - idyllisk bygd på Streymoy

Tjørnuvìk - svøbt i fjeld og hav

Det er svært at forestille sig en mere idyllisk beliggende bygd på Færøerne. Den ligger og putter sig inde i en smal sandfyldt bugt, omkranset af høje fjelde på øen Streymoy. Tjørnuvík er ikke bare et smukt sted, hvor du kan gå en tur og beundre den pragtfulde udsigt, den er også surfernes paradis. De udfordrende havbølger, som ruller ind fra Nordatlanten er hurtigt ved at blive legendariske.

Kæmpen og kællingen

Udsigten over havet fra Tjørnuvik er også udsigten til klippenformationerne Kæmpen og Kællingen, to imponerende enkeltstående klipper der rejser sig lodret op fra havet i stræben efter himlen.
Sagnet lyder at d kæmpen og kællingen, som de første begejstrede turister, ville slæbe Færøerne med hjem til Island, lagde de rebet om fjeldet Eiðiskollur. De asede og masede, men glemte tiden, hvorefter solens første stråler ramte dem, og de blev til sten.

Kort

Vis på kort

Oplev Færøerne - Et eventyr i smuk natur