Tórshavn - Nordens mindste hovedstad

historie og moderne tid forenet

På Færøernes største ø Streymoy ligger hovedstaden Tórshavn med sin travle havn og sine karakteristiske sorttjærede træhuse fra 1800-tallet. Byen blev etableret i år 850 e.Kr. på Tinganes-halvøen, der op igennem middelalderen udgjorde hoveddelen af ​​Tórshavn. Tidligt blev byen centrum for øernes handelsmonopol og var dermed det eneste lovlige sted for øboerne at sælge og købe varer. Dette monopol blev afskaffet i 1856, og øerne blev åbnet for fri handel.

I dag er der knap 20.000 fastboende i Tórshavn, hvilket gør byen til den største på Færøerne. Den charmerende hovedstad er moderne og levende, og tilbyder alt fra museer og gallerier, musikspillesteder, natklubber og biografer, caféer og restauranter til gågade og indkøbscenter. 

MADOPLEVELSER FRA fastfood til gourmet

Tórshavn byder på madoplevelser for alle fra traditionelt får over streetfood til sushi. Er du til en hurtig haps på farten, så har du Burger King eller tankstationerne, og til en dag med indendørs hygge er der et par gode caféer på havnen Vágsbotn - Tórshavns marina. Uanset om det er en sandwich eller salat til frokost, eller kaffe og kage, så bliver du ikke skuffet. Udsigten til havnen er også fantastisk, og om sommeren er der rig mulighed for udendørs servering.

Historie og kultur

I Tórshavn finder du også flere museer, der fortæller om historien på Færøerne. Det mest populære er nok Nationalmuseet, der tager dig med på en rejse gennem både natur og kulturhistorie, og som samtidig tilbyder et friluftsmuseum lige udenfor byen. Også musikken har masser at byde på, og om sommeren finder du flere enkeltstående events samt tilbagevendende festivaler. 

Anbefalet af Anne - butikschef i Vejle

Tórshavn er super nem at finde rundt i, og har virkelig meget at byde på. Man kan godt have byen som en base for ferien, og tage dagsture ud herfra. Husk at tage færgen over til øen Nólsoy - panorama udsigterne herfra er imponerende :)

Kort

Vis på kort

Oplev Færøerne - skab din egen historie