Viðareiði - den nordligste bygd på færøerne

Viðareiði, højt mod nord

Beskyttet mod åbent hav af Villingardalsfjall, det højeste fjeld på nordøerne, ligger den forunderlige smukt placerede bygd Viðareiði på øen Viðoy. Dette er Færøernes nordligste bygd med udsigt til naboøerne på begge sider af øen. Den gamle præstegård husede i sin tid den smukke præstefrue Beinta, som var en af de mest berømte kvinder på Færøerne. Det prægtige kirkesølv i den gamle kirke har bygden fået fra den engelske regering som tak for den næstekærlighed og gæstfrihed, de viste besætningen på “Marwood”, der forliste i 1847.

Lodret ned i Atlanterhavet

Fra Viðareiði kan du se Cape Enniberg, som absolut er et besøg værd. Cape Enniberg vurderes at være verdens højeste lodrette klippe ud i havet, og det høje forbjerg på nordspidsen af Vidoy, rejser sig da også hele 754 meter lodret op fra havet. Klippeskæret Seyotorva, der danner Færøernes nordligste punkt. Vandring og klatring til toppen af Cape Enniberg, er for de erfarne, men her er også mulighed for at se forbjerget fra havsiden på en bådtur.

Kort

Vis på kort

Oplev Færøerne - Et eventyr i smuk natur