Lækre badestrande nær Bordeaux
Kystbyen Arcachon er det rette sted at køre til, hvis du får lyst til en stranddag og en forfriskende dukkert mens du er i Bordeaux og Dordogne. Arcachon ligger vest for Bordeaux, og her finder du en 7 km lang fin sandstrand på Atlanterhavskysten. Ved Arcachon Bay ligger også den kæmpemæssige Pilat sandklit, der er næste 3 km lang og rejser sig 110 m over havoverfladen. Byens ældre og meget charmerende villaer er desuden kendt som Arcachon villaer, som er en arkitektonisk betegnelse for den victorianske stil de er bygget i.