Bordeaux - en livsglad by

en arkitektonisk perle

Byen Bordeaux er en arkitektonisk perle med stribevis af smukke patricierejendomme og statelige palæer og pladser. Og du vil hurtigt opdage, at byen er meget mere end en historisk kulisse. Der er liv og glade dage i Bordeaux, når byens mange studerende hænger ud på caféer og barer. I hjertet af byen ligger Saint Pierre kvarteret og frister med lækre restauranter.

Paradis for antikelskere

Chartrons kvarteret ligger ned til Garonne floden med et stort udbud af antikvitetsforretninger, der har overtaget vinindustriens gamle lagerbygninger. Tæt ved ligger Musée d’Art Contemporain, der er det ene af byens fire imponerende museer. De andre tre er: Musée des Beaux Arts, Musée des Arts Décoratifs og Musée d’Aquitaine.

Lær alt om vin

Ved Place des Quinconces ligger Maison des Vins, hvor du kan få praktisk information om alle vinene og vinslottene i Bordeaux-distriktet. Bordeaux tilbyder dig også et stort udvalg af shoppingmuligheder i ”Den gyldne trekant” mellem Cours de l'Intendance, Cours Georges Clemenceau og Allées de Tourny.

Kort

Vis på kort