Her blev de græske tragedier født
Følelsen af at stå midt i Dionsus-teaterets ruiner er noget helt særligt. Du står på den sydlige skråning af Akropolis, hvor publikum for over 2500 år siden fulgte de første store tragedier og komedier, skrevet af navne som Sofokles og Euripides. Stenrækkerne, der stadig former teatrets halvcirkel, giver dig et godt indtryk af, hvordan byens borgere samledes til festivaler for vinens og teatrets gud. Det er også fascinerende at tænke på, hvordan de enkle træbænke udviklede sig til sten- og marmorsæder og hvordan tekniske løsninger som kraner skabte de berømte gudenedstigninger, der stadig præger dramatikken i dag.
Omgivelserne gør oplevelsen endnu bedre. Du står tæt på starten af stien, der fører op mod Akropolis, og udsigten til byens tage giver en god ide om, hvordan teatret oprindeligt var tænkt som en del af byens religiøse og sociale centrum. Atmosfæren er rolig og åben, og det er nemt at gå rundt og finde sit eget lille sted at sidde, og fornemme, hvordan publikum engang sad og lod sig rive med af fortællingerne på scenen.
Fakta om Dionysus-teatret
- Beliggenhed: På sydsiden af Akropolis i Athen
- Årstal: Opført i 500-tallet f.Kr.
- Størrelse: Der har været plads til cirka 17.000 tilskuer
- Historie: Verdens første kendte sten¬teater
- Kendt for: Klassiske tragedier og komedier
- Bedste tidspunkt: Tidlig morgen eller sen eftermiddag
Inspiration
Tips til seværdigheder i gåafstand fra Dionysus-teatret
Der er masser at glæde sig til lige rundt om teatret. Lige ved siden af finder du Odeon of Herodes Atticus, et imponerende romersk teater der stadig bruges til koncerter og forestillinger. Følger du stien op ad skråningen, kommer du til hovedindgangen til Akropolis, hvor Parthenon troner over byen. Det hele ligger langs den stemningsfulde Dionysiou Areopagitou-promenade, som gør turen både nem og virkelig hyggelig.
Kort
Oplev Athen - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.