Rethymnon - en smuk veneziansk by

Rethymnon ligger midt mellem Chaniá og Heraklion på Kretas nordkyst

Når du rejser til Rethymnon på Kreta finder du en by, der både byder på en charmerende veneziansk havn, en lang, børnevenlig strand med strandpromenade samt diverse seværdigheder, der nok skal få dig op af strandstolen.

På museet for moderne kunst kan du fx se, hvad der rører sig på den græske kunstscene lige nu.

Du kan også gå op på Fortezza kastellet og nyde den fantastiske udsigt, når du rejser til Réthimno på Kreta. En anden mulighed er at shoppe i boderne omkring byporten Porta Guora.

En god plan er at nyde en middag på en af de mange restauranter langs strandpromenaden, mens solen går ned over fiskerbådene og de pastelfarvede huse. Herefter kan du evt. fortsætte til en af barerne eller diskotekerne, der ligger i området bag havnen.

 

Kort

Vis på kort