Athenry Castle ved vadestedet over River Clarin

I 800 år har Athenry Castle vogtet overgangen over River Clarin

I 800 år har Athenry Castle ligget ved River Clarin, hvor den trofast har vogtet det vigtige vadested og senere broen over vandløbet. Den oprindelige indgang til borgen er bibeholdt og ligger af forsvarsmæssige hensyn i første sals højde, og herfra er der direkte adgang til den store sal, hvorfra der var adgang både til husets kælder og videre op til brystværnene på toppen af bygningen.

Det oprindelige Athenry Castle blev grundlagt i midten af 1200-tallet af normanneren Meiler de Bermingham, og blev senere blev forhøjet og udbygget som forsvarsværk blandt andet med den omliggende mur samt bymuren, som I fortsat kan se fx i den velbevarede byport North Gate fra 1500-tallet på North Gate Street.

Athenry Castle har været angrebet adskillige gange, som i 1596 under Niårskrigen mellem irere og englænderne, hvor fæstningen blev overtaget af den irske O'Donnell-familiens indtil den katolske befolkning under Cromwell erobring af Athenry i 1652 blev udskiftet med protestantiske bosættere.

Inspiration

Oplev middelalderen i Athenry

Byen Athenry var en betydende by under middelalderen og I kan opleve byens historie på Athenry Heritage Centre. Her kan I høre om ankomsten af normannerne havde for området og den betydning de havde for byen lige som I kan se våben, rustninger og andre genstande som fx byens segl fra 1400-tallet.

Rundt om i Athenry møder I minder fra Middelalderen som byens forsvarsmure med Nordporten, the Market Cross fra 1300-tallet på byens torv og ruinerne af det dominikanske kloster. Klosteret blev grundlagt af Meiler de Bermingham samtidig med Athery Castle og har gennem sin historie været genstand for stridigheder og er endt som en ruin.

 


"Det var et overraskende interessant besøg i Athenry, der gav et indtryk i, hvordan middelalderen i Irland havde udformet sig rundt om en fæstning ved et vadested "

- Jesper, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort