Et relegiøst center hærget af nordboere
Når I kører gennem den grønne og kuperede sydlige del af Wicklow Mountains National Park til dalen ved Glendalough er det let at forestille sig, hvorfor den irske helgen Saint Kevin i det 6. århundrede fandt et tilflugtssted som eneboer lige her.
Det var her Saint Kevin grundlagde et kloster, der blev et af tidens mest berømte religiøse centre i Europa med bebyggelser ud over dalen. De nuværende bygninger og ruiner stammer hovedsagelig fra 900 til 1100-tallet, hvor centeret havde sin storhedstid trods hårdhændede besøg af vikinger indtil normanner ødelagde klosteret i 1214. Så man kan roligt sige, at tidligere besøg af nordboere har været mindre fredelige end i dag.
Inspiration
Saint Kevin's Church, katedralen og Saint Kevin's Cross
De religiøse mindesmærker ligger spredt i Glendalough området, men I skal især lægge mærke til:
- Katedralen er den største af de syv kirker i dalen og er bygget i tiden fra 900-tallet op til begyndelsen af 1200-tallet. Bygningen fremstår i dag som en ruin, men storheden kan fortsat fornemmes i den store bygning med smuk vindueshvælving og buen mellem huset rum.
- Saint Kevin’s Church er den kendteste af kirkerne, der med sit klokketårn fik besøgende til at tænke på en køkkenbygning med en skorsten. Huset står endnu flot med sit tag i sten og den bastante bygning.
- Saint Kelvins Cross står med sin højde på 2½ meter markant blandt områdets kors og sten mindesmærker. Korset er efter sigende et eksempel på, hvordan man ved at blande cirklen - det hedenske symbol for solen og månen – med det kristne kors.
"Når I er på besøg i Glendalough så husk at tage jer tid til at fornemme stemningen i området - og så send en tanke til fortidens nordboere, der ikke gav sig tid hertil"
- Jesper, Produktchef i Lyngby