Irish National Stud

Det irske nationale stutteri

Er du en rigtig hesteven? Så er det nationale sturreri i Dublin et rigtigt slaraffenland. Her kan du hilse på en masse fine heste samtidig med, at du befinder dig i naturskønne omgivelser. Siden 1900-tallet har man avlet heste her, og i dag er det en af Irlands mest besøgte seværdigheder. Hovedattraktionen er naturligvis hestene, og dem kan du komme helt tæt på, hvis du tager på en af de guidede rundture. Oplev hvordan arbejdet på stutteriet går sin gang. Måske er du heldig at se et lille nyfødt føl, der kæmper sig på benene. Du kan også vælge selv at gå på opdagelse i stutteriet og se hestene fornøje sig på de omkringliggene marker. Det irske nationale stutteris museum åbnede i 1977 og fortæller om hestenes historie og udvikling. 

Inspiration

Den japanske have

Den japanske have på Det irske nationale stutteri er mere end blot en have. Følg stien rundt i haven, der bl.a. tager dig gennem grotter, over små broer og igennem en lille bæk. Haven er bygget op omkring en mands livshistorie, og historien giver oplevelsen af haven en helt ny dimension. Historien kan læses i den brochure – på dansk – som du får udleveret, når du ankommer til stutteriet.

Den Irske have 

Hele herligheden ligger på landet og er derfor omgivet af den skønne grønne og frodige irske natur. Dette giver dig rig mulighed for en spadseretur i grønne omgivelser. Gå fx en tur igennem Den irske have - St. Fiachra's Garden - der modsat den japanske have er mere ”naturligt indrettet.” En idyllisk sø og et rigt fugleliv gør haven til et godt sted at slappe af og koble fra.

Restaurant, butik og legeplads

Det irske nationale stutteri har selvfølgelig også en lille butik, hvor du kan købe souvenirer samt en restaurant, hvor du kan få stillet din sult. For familiens mindste medlemmer er der også en fin legeplads.

Kort

Vis på kort