Stenfortet Grianán of Aileach

En genopbygget ruin fra 1100-tallet

Når du står ved Grianán of Aileach forstår du, hvorfor man i tidernes morgen valgte at placere et stenfort lige her. Med en beliggenhed i 250 meters højde på toppen af Greenan Mountain er der en imponerende udsigt over den omliggende land og vand, og stedet fungerede i den tidlige middelalder som centrum for de lokale konger i området.

Magten skiftede i 1100-tallet, hvor Grianán of Aileach blev efterladt som en ruin indtil 1800-tallet, hvor stenfortet blev genopbygget. Skabelonen for genopbygningen blev et lignende og mere velbevaret stenfort – Staigue Stone Fort - sydpå i County Kerry, og resultatet blev et cirkulært fort i en højde på 5 meter og mure op til 4,5 meter tykke. Den historiske akkuratesse kan naturligvis diskuteres, men resultatet er trods dette alligevel imponerende og et besøg værd alene for udsigten.

Inspiration

Kort

Vis på kort