Dolomitterne

Italiensk charme og østrigsk idyl

Dolomitterne er den sydlige, italienske del af Alperne og er en skøn blanding af østrigsk idyl og italiensk charme. Bjergtinder på op mod 3.000 meter rager godt op i himlen og rammer livet i dalene ind på smukkeste vis. Her finder I et væld af aktiviteter, hvor hele familien kan være med uanset alder. Så drømmer I om at fylde jeres kør-selv-ferie eller rundrejse i Norditalien med smuk natur, vandring og vilde dyr, så skal I opleve Dolomitterne.

Natur ad libitum

Uanset hvor I kigger hen, så bliver jeres øjne bombarderet med overdådige naturindtryk. Sneklædte bjergtoppe, blikstille søer og brusende floder kendetegner denne del af Dolomitterne. Hele bjergmassivet har siden 2009 været på UNESCO's liste over verdens naturrarv på grund af Dolomitternes ubeskrivelige skønhed.

Kongeørne og brune bjørne

I de to natur og nationalparker Stelvio og Adamello Brenta har I mulighed for at komme helt tæt på naturen. I de uspolerede omgivelser er der mulighed for at opleve et usædvanligt dyreliv med både kongeørne, kronhjorte og med en hel del held brune bjørne, der som det eneste sted i Alperne lever i Adamell Brentas naturpark. I den uberørte natur vokser en bred kam af blomster og planter, og i undergrunden findes en lang række mineraler og bjergarter.

Kort

Vis på kort