Grissini

Restauranternes visitkort

”Prego” siger tjeneren, når han møder jer ved bordet. Med sig under armen har han de lange tynde brødstænger, og de er ikke kun til pynt. I Piemonte er de på en måde restauranternes visitkort. Faktisk er de blevet så vigtig en del af regionskøkkenet i Piemonte, at de lokale ofte dømmer en restaurant ud fra, hvor gode deres grissini er. Den lille aperitivo, som er blevet kendt verden over stammer fra Torino, og ligesom det er med alt andet italiensk, så trækker det også lange historiske rødder.

Brødet, der generobrede Torino

Det siges, at grissini-brødene kan give den, der spiser dem ekstraordinære kræfter. Historien lyder, at de sprøde og let fordøjelige brødstænger blev opfundet til den unge hertug Vittorio Amadeo, da han ikke kunne fordøje det traditionelle brød. Ifølge historien var det grissinierne, der gav ham de nødvendige kræfter til at presse franskmændene tilbage fra deres belejring af Torino, og som følge af det blev han, under stor pomp og pragt, kronet som konge af Sardinien og Sicilien.

Kort

Vis på kort

Oplev Piemonte