La spezia - den moderne havneby

atmosfærisk storby

På den norditalienske vestkyst ligger den store moderne havneby, La Spezia. Byen ligger i en bugt, ud til det smukke og maleriske liguriske hav. Når du står på havnen, vil du kunne mærke og høre den konstante summen og bevægelse der finder sted på en stor og travl havn som La Spezia havn. Havnen kan deles op i tre zoner, lystbåde, industri og trafik. I den midterste del af havnen vil du kunne se store industrielle skibe der ligger til kaj og venter at blive lastet. Du vil her også se de enorme krydstogtsskibe der befinder sig i denne del af havnen.

La Spezia havnen er en af de vigtigste havne i middelhavet grundet sin store håndtering af containerskibe og fragtgods. Et par kilometer fra kysten er der blevet bygget en 2,2 kilometer barrierer der bliver kaldt The Breakwater. Denne barriere beskytter havnen ved at bryde havets bølger længere ude i bugten. Når du skal ud til lystbådehavnen kan du gå en tur over den elegante gangbro Bridge of Thaon di Revel. På lystbådehavnen kan du gå en tur blandt små fritidsbåde og store yachts og dagdrømme. Fra den skønne gangbro har du en panoramaudsigt over bjergene, havnen og havet.

The Maritime Museum

En kort gåtur fra lystbådehavnen ligger The Maritime Museum, et af de vigtigste museer for den italienske flåde. Museet har fokus på flådens teknik og tekniske værktøjer og her kan du se mange af de forskellige slags udstyr der har været brugt, og bliver brugt i den italienske flåde.

Oplev byens overdækkede markeder

La Spezia er på trods af sin størrelse stadig en utrolig hyggelig by med en intim atmosfære. Når du besøger La Spezia, bliver du nødt til at slå et smut forbi et af byens overdækkede markeder. Du kan hver dag mellem klokken 09-13, tage på morgenmarked og købe de mest delikate lokale varer. Markederne bugner af de lækreste frugter, grønsager, ost, salami og frisk fanget fisk. Hvis du er mere til at spise ude, så har byens restauranter en masse lækkerier at byde på. Mange af restauranterne servere lokale specialiteter så som Trofie al Pesto, Spaghetti Frutti di Mare eller Testaroli al Pesto. Du vil opleve at mange af restauranterne i byen har et bredt udvalg af fiske-og skaldyrsretter som parres perfekt med de lokale vine, som oftest er intense og sofistikeret i smagen.

Kort

Vis på kort