Verona

Romantikkens by

Verona er en gammel romersk by, fuld af ruiner og romantik - og så er den optaget på UNESCO's verdensarvsliste over beskyttet kultur. De sidste godt hundrede år er folk valfartet til Verona for at overvære en opera i den gamle arena, hvor krig og kærlighed udspiller sig under åben himmel. Shakespeares drama om Romeo og Julie udspiller sig andre steder i byen, og de fleste besøgende må lige ind i gården til Casa di Guilia, Julies hus, for at se balkonen, hvor Julie ventede på sin Romeo. På jeres kør-selv ferie eller rundrejse i Norditalien er det oplagt at bruge mindst én dag i Verona, som også har en masse gode shoppingmuligheder inden for mode og design. 

Inspiration

Julies balkon

Shakespeares tragedie, Romeo og Julie, om de to unge elskende, der ikke må få hinanden, er verdens vel nok bedst kendte kærlighedshistorie. Handlingen udspiller sig over fire dage i april, hvor Romeo og Julie bliver forelskede, gifter sig, er kortvarigt lykkelige sammen, inden de går i døden sammen. Deres to slægters årelange strid med hinanden forhindrer en lykkelig udgang. Dramaet udspiller sig i Verona, og især én af scenerne er blevet berømt: Den scene, hvor Julie står på en balkon og venter på sin hjertenskære.

Balkonen findes i gården til det smukke, 5-etagers hus i Via Cappelo 23 og er et populært sted for elskende at lægge vejen forbi. Mange skriver deres navne på væggene eller hænger en hængelås op og smider nøglerne væk som tegn på den evige kærlighed. Rører man ved højre bryst på statuen af Julie, der står i gården, får man held i kærlighed. Hilser man på højre hånd, bliver man rig.

 


"ikke langt fra Verona finder I det fantastisk vinområde, Valpolicella, hvor I kan besøge vingårde og krydre turen til verona med lidt velsmagende vine og lokale specialiteter"

Ulrik, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort

Oplev Norditalien - skab din egen historie