Bjørne, hvaler og Vancouver Island
9 dage Fra 38.995 kr.
Yoho er den mindste af nationalparkerne i Rocky Mountains og er kendt for sine mange vandfald. Her er brusende vand i alle afstøbninger, og du kan blandt andet beundre Takakkaw Falls, der med sine 254 meter er Canadas tredje højeste.
Yoho National Park blev grundlagt i 1886 og er på 1.310 km2 – og er godt dobbelt så stor som Bornholm. Mod øst grænser den op til Banff National Park, og mod syd deler den grænse med Kootenay National Park. Parken er ikke nær så besøgt som Banff og er derfor et godt alternativ i højsommeren, når fx campingpladserne er fyldt op.
Rejser du til Yoho National Park, kan du nyde parkens store seværdighed, den naturskabte bro over Kicking Horse River, som snor sig gennem det betagende bjergsceneri. Hertil kommer en menneskeskabt attraktion, nemlig jernbanen, der er et ingeniørarbejde af dimensioner: For at togene kan klare de voldsomme stigninger i bjergene, har man bygget et sirligt system af spiralformede tunneller, som godstogene kører igennem, når de skal over Rocky Mountains. Det kan du ved selvsyn se i Yoho National Park, hvor de lange godstog kører ind i bjerget et sted - for så at komme ud et helt andet sted på bjerget - mens de bagerste godsvogne stadig er på vej ind i den første tunnel. Bjerget hedder af samme årsag Tunnel Mountain.
Når du kører ad Trans Canada Highway gennem Yoho National Park, så skal du tage en lille afstikker til Emerald Lake. Søen fik sit farverige navn af Tom Wilson, der opdagede den i 1882, og den smaragdgrønne sø fortryller da også ved første øjekast.
Med mere end 400 kilometers vandrestier, er Yoho National Park oplagt at udforske til fods. Her kommer du helt tæt på parkens naturskabte skønheder som dybe smeltevandssøer, søjleformede sandstensklipper - de såkaldte Hoodoos - og imponerende klippebroer
Så er du heldigvis landet det perfekte sted. Når du er i Yoho National Park, er der nemlig et utal af muligheder for at opleve endnu flere af Canadas storslåede nationalparker. Kør for eksempel østpå mod Banff National Park, hvor du først passerer Kicking Horse Pass i 1.647 meters højde og efter den lange nedkørsel støder på den ikoniske Icefields Parkway. Følg den, hvis du vil Jasper National Park, og oplev én af verdens mest betagende køreture.
Du kan også fortsætte sydpå til Kootenay National Park. På grund af de mange bjerge og knap så mange veje, må du dog først igennem Banff National Park, så mod syd og til sidst mod vest ad 93’eren. Det noget af en tur, men når man er omgivet af canadisk natur til alle sider, føles køreturen knap så lang. Hvad skal du opleve på din kør-selv-ferie i det vestlige Canada?