Fort Bedford

Et lille stykke amerikansk historie midt i Pennsylvania

Overvejer du et roadtrip gennem det naturskønne sydlige Pennsylvania, så sving forbi byen og oplev Fort Bedford – en lille historisk perle med en spændende fortælling. Fortet blev oprindeligt bygget tilbage i 1758 under ” The French and Indian War” som en britisk forsvarspost, og fungerede som et vigtigt stop på Forbes Road – en militær rute tværs gennem vildmarken. Her blev der fragtet tropper og forsyninger i kampen mod franskmændene og deres allierede.

I dag er Fort Bedford ikke længere en krigszone, men et hyggeligt lille museum, der ligger ned til floden i centrum af byen. Her kan du gå på opdagelse i en tro kopi af det originale fort, se gamle våben og uniformer, og høre historier om både soldater og nybyggere.

Det er et perfekt stop, hvis du rejser med børn eller bare er interesseret i historie. Efter besøget kan du fortsætte til landsbymuseet Old Bedford Village eller slentre lidt rundt i Bedford, hvor du finder charmerende caféer, antikbutikker og en helt særlig stemning, der gør det svært ikke at blive lidt længere.

Bedford ligger cirka 2 timers kørsel sydøst for Pittsburgh og 3½ time vest for Philadelphia.

Kort

Vis på kort