Rejser til Philadelphia

Philadelphia oser af kultur og historie

Philadelphia ligger klemt inde som en velbevaret hemmelighed på den amerikanske østkyst mellem New York og Washington D.C. Men kigger I nærmere på ”Philly”, som byen kærligt kaldes af amerikanerne, vil I opdage en by, som byder på masser af historie og kultur. Philadelphia er USAs grønneste by med utallige parker, og om sommeren skal du holde øje med de populære pop-up-parker. Philly er også en af de mest etnisk blandede byer i USA med store afroamerikanske og asiatisk mindretal, der sammen med et stort antal homoseksuelle sætter deres farverige præg på byen.

På den kulturelle front vrimler Philadelphia med historiske museer, men flere kulturpersonligheder har også deres egne museer i byen, bl.a. Edgar Allan Poe, Betsy Ross og Benjamin Franklin. Philadelphia har også et af USA’s største kunstmuseer, Philadelphia Museum of Art.

En rejse til Philadelphia byder også på mange historiske seværdigheder, såsom The Liberty Bell og The Independence Hall, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev diskuteret og underskrevet.

rejseformer

Inspiration

Vis på kort

Kontakt