Blue Ridge Mountains for livsnydere

11 dages unikT kør-selv-forslag i det østlige USA

En kør-selv-ferie i det smukke og naturskønne område Blue Ridge Mountains, der går fra Virginia i nord gennem North og South Carolina ned til Tennessee og Georgia. Om natten bor I på udvalgte Distinguished Inns, hvor I vil opleve en personlig gæstfrihed i smagfulde omgivelser på små, charmerende overnatningssteder med kvaliteten i top. Distinguished Inns kan varmt anbefales, hvis I søger en helt speciel og nærværende oplevelse ud over det sædvanlige.

Denne tur går fra Washington D.C. til Atlanta, men vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i Blue Ridge Mountains.

Fra 9.937 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. billeje og 11 dages kør-selv-ferie med ophold på Distinguished Inns inkl. morgenmad.

Rejseperiode:
Hele året 

Afrejse:
Daglig

Længde:
1.310 km

Bemærk:
Denne tur er ikke beregnet for børn.

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Se filmen
Distinguished Inns

idylliske omgivelser

En del af kendetegnet ved Distinguished Inns er, at deres placering er en del af oplevelsen. Og placeringen kan være alt fra vinområderne i Californien, Floridas strande til midt i New Englands natur, som hver især er unikke oplevelser i USA. Det er den rigtige måde at opleve, at USA er andet end highways og store byer, og sjælen får ro, når I slapper af i idylliske omgivelser.

Ved at bo på Distinguished Inns kommer I tættere på det autentiske USA. Et USA som I sikkert kender det fra film som Borte med Blæsten og tv-serier som Nord og Syd og The Waltons. Distinguished Inns er ofte lig med smukke gamle bygninger, der minder om landsteder, herregårde eller små slotte – eller bare en smuk og velholdt bygning med en uovertruffen placering. Indretningen er typisk meget personlig med hyggelige møbler, tykke tæpper og malerier på væggene. Med et ophold på Distinguished Inns kommer I bogstaveligt ind under huden på amerikansk kultur og historie.

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Ankomst Washington D.C.
Dag 2: Ophold i Washington D.C.
Dag 3: Washington D.C. - Stephens City, Virginia (140 km)
Dag 4: Ophold i Stephens City
Dag 5: Stephens City - Staunton, Virginia (220 km ad Skyline Drive)
Dag 6: Ophold i Staunton
Dag 7: Staunton - Christiansburg, Virginia (230 km ad Blue Ridge Pkwy.)
Dag 8: Ophold i Christiansburg
Dag 9: Christiansburg - Asheville, North Carolina (400 km ad Blue Ridge Pkwy.)
Dag 10: Ophold i Asheville
Dag 11: Asheville - Atlanta, Georgia (hjemrejse) (320 km)

Washington D.C.

Washington D.C. er en fascinerende storby. Her finder I USAs magtcentrum, hvor fremtiden besluttes og massevis af museer, hvor fortiden studeres. Legendariske monumenter, storslåede bygninger som Det Hvide Hus og Capitol kæmper om jeres opmærksomhed og Georgetown er rig på charme. Nyd livet i Washington D.C.

I bor på Swann House, der på fornemste vis byder velkommen til nationens hovedstad. Inn'en ligger smukt i hjertet af Dupont Circle Historic District lige ud til en dejlig, grøn boulevard. Bygningen er som taget ud af et eventyr med flotte buer, søjler, hyggelige kvistværelser og charmerende tårnværelser. Indenfor mødes I af lysekroner, omhyggeligt udskårne kaminer og originale møbler fra en længst svunden tid. Her er kræset for det hele på hvert eneste af de store og individuelt indrettede værelser med bl.a. lækre badekåber, satinlagner og luksuriøst udstyrede badeværelser. Tæt på restauranter og cafeer og blot 12 blokke fra Det Hvide Hus. Et oplagt valg for jer, der ønsker en romantisk ferie midt i en travl og pulserende storby.
 
•    12 smagfuldt indrettede værelser, heraf flere med kamin, whirlpool og egen terrasse
•    Swimmingpool og internet
•    Gourmetmorgenmad med hjemmelavet granola og hjemmebagt brød og frisk frugt
•    Forfriskninger om eftermiddagen og sherry om aftenen

Værd at besøge undervejs fra Washington DC til Stephens City:
•    Besøg Leesburg Corner Premium Outlets på vejen og shop mærkevarer til lave priser
•    Læg vejen forbi en af vingårdene i området fx Twin Oaks Tavern Winery for en smagsprøve eller to.

Stephens City, VA

Stephens City er en lille by med charmerende træhuse i alverdens farver, verandaer og masser af amerikanske flag. Men blot 20 min. væk ligger en anden lille perle, Old Town Winchester, hvor I kan spankulere rundt i gader, der emmer af nostalgisk charme, og besøge historiske sights og et væld af hyggelige restauranter. Men mest af alt giver Inn'en jer en fantastisk mulighed for at udforske Shenandoah Nationalparks mosaik af vandfald, grotter og smukke udsigter; et område, der kan fornøje en hver naturelsker. 

I bor på The Inn at Vaucluse Spring, der ligger lige uden for Stephens City. Den idylliske Inn, der tager sit navn efter en lille dam i hjertet af grunden, ligger omkranset af bølgende vinmarker og frodig skov. Inn’en består af seks unikke gæstehuse og hytter, der alle har sin særlige charme. Det over 200 år gamle Manor House, hvor der hver dag serveres gourmetmorgenmad, blev oprindeligt bygget i 1785 af unge Strother Jones, der tjente som kaptajn under den amerikanske revolution. I den fine stenvilla, der stadig emmer af fortidens elegance med dekorativt udskårne kaminhylder, træpaneler og orientalske tæpper, kan I nyde de milde aftener på verandaen eller foran pejsen i de omfavnende stuer. Her er der rig mulighed for at finde den perfekte ramme om jeres livsnyderferie og give jer hen til værtsparrets imødekommende service og den betagende udsigt over Blue Ridge Mountains og Shenandoah Valley. 

  • 6 gæstehuse med i alt 14 skønne værelser unikt indrettet med antikke møbler og et romantisk touch. Visse af hytterne har intime stuer, der indbyder til hyggelige aftener foran den åbne ild. 
  • Alle værelser og hytter har egen jacuzzi, gaspejs og smukke udsigter over området. Her inviteres virkeligt til selvforkælelse. 
  • 3-retters gourmetmorgenmad serveres i Manor House’ elegante omgivelser.
  • Der er et dejlig fælles poolområde, fine små verandaer med siddegrupper og velpassede haver til jeres fornøjelse. Visse af hytterne har desuden private haver eller verandaer, hvor I kan nyde den beroligende lyd af vandmøllen eller byde skumringen velkommen på de fine verandaer.

Værd at besøge undervejs fra Stephens City til Staunton:
•    Kør turen gennem Shenandoah National Park ad Skyline Drive og I får området mest fantastiske udsigter
•    Besøg Luray Caverns i Luray – en meget imponerende drypstenshule
•    Stop ved Skyland for kaffe eller frokost og tag turen til fods gennem skoven til Stony Mann Overlook (1 lille time hver vej) 
 

 

Staunton, Va

Staunton er én af de ældste byer vest for Blue Ridge Mountain, og der er derfor masser af historie i gaderne blandt de røde murstensbygninger. Besøg de fine museer, små antikbutikker og lokale restauranter og nyd områdets mangfoldige natur på vandreture, cykel eller hesteryg. For mere afslappende timer i naturen kan I besøge de fine vingårde, der omkranser byen, spille golf eller besøge frilandsmuseet og få et indblik i områdets historie.

I bor på Berkeley House, en hyggelig, lille bed and breakfast med smukke, teglbeklædte gavle, et romantisk tårnværelse og de klassiske hvide verandaer - en grand old lady - der nænsomt er restaureret til nutidens standard, men med respekt for husets historie fra 1890'erne.
Her har I det perfekte udgangspunkt for at besøge Shenandoah Valley og Blue Ridge Mountains, men også for at gå på opdagelse i Staunton, der - om end den er lille - både har American Shakespeare Center og Woodrow Wilson Presidential Library & Museum - oprindelig hans barndomshjem. Her får I en udsøgt pakke bestående af romantik, forkælelse, natur og kultur.

•    5 individuelt indrettede værelser med hver deres historiske charme med bl.a. antikke møbler eller kurvemøbler og pejs.
•    Alle værelser er store og rummelige med skønne siddegrupper, romantiske badeværelser og med udsigt til den lille have.
•    Morgenmaden serveres daglig i spisestuen og består af en lang lækkerier, der omfatter hjemmebagt brød, belgiske vafler, omeletter, pandekager, frisk frugt o.m.m.
•    Og skal I rigtig forkæle jer selv, kan I besøge American Shakespeare Center, der har et omfattende repertoire, eller få en afslappende luksusmassage på jeres værelse.

Værd at besøge under opholdet i Staunton:
•    Besøg Thomas Jeffersons Monticello lige uden for Charlottesville
•    Kør via Pippin Hill Farm & Vineyards på vejen tilbage – husk at stoppe for en smagsprøve 

Værd at besøge undervejs fra Staunton til Chrisiansburg:
•    Tag turen ad Blue Ridge Pkwy og naturen vil imponere jer
•    Gør et stop ved Ravens Roost (10.7 mile stone)og nyd udsigten over Tory Mountains og Shenandoah Valley 
•    Parker bilen på parkeringspladsen ved 83,4 mile stone og tag den lille vandretur på ca . 700 m til vandfaldene Fallingwater Cascades.  
 

Christiansburg, VA

Med et par historiske distrikter, typisk amerikansk forstadsstemning og masser af smuk natur er der interessante dage i vente i Christiansburg. Besøg det lokale museum, der ligger i en gammel kirke, de fine antikbutikker og spisesteder, hvor I kan mærke den lokale stemning, og det farverige Christiansburg Farmer’s Market med alt godt fra de omkringliggende gårde. Men det er selvfølgelig vandreture til de omkringliggende vandfald og de smukke skove, der er byens sande attraktion. 

I bor på The Oaks Victorian Inn, der er en sand perle, indbegrebet af romantik og forkælelse og en kærlighedserklæring af de helt store fra Major W. L. Pierce til hans brud Julia i slutningen af 1800-tallet.

Og mere end 100 år efter er her stadig den samme varme og kærlighed som dengang. Julia fødte 7 børn i det, der i dag er Julia Pierce Room og boede i huset til sin død som 99-årig. Stedet er siden blevet moderniseret og er i dag en prisbelønnet perle, hvor man hver morgen står op til en overdådig morgenmad med krystalglas, fint service, levende lys og friskplukkede blomster i den elegante og hyggelige spisestue med pejs. Huset er omgivet af den smukke have, som kan nydes fra verandaen. Det perfekte sted for en intim og romantisk ferie med kort afstand til Blue Ridge Parkway, vingårde og shopping. 

•    5 luksuriøst og individuelt indrettede værelser, som alle fortæller en del af husets oprindelige historie.
•    Alle værelser er indrettet med hver deres særpræg lige fra mere end 120 år gamle radiatorer, badekar med løvefødder og pejs til moderne fladskærms-tv og internet.
•    Moderne Garden Cottage i separat bygning med bl.a. udendørs spa og sauna, kitchenette og egen veranda. Oplagt til de unge eller familien.
•    Daglig 3-retters udsøgt morgenmad med bl.a. hjemmebagt brød, frugtanretninger og en hovedret. Dertil er der varme drikke, hjemmebagte kager og sherry til gæsterne i løbet af dagen.

Værd at besøge undervejs fra Christiansburg til Asheville - ad Blue Ridge Pkwy.:
•    Den gamle vandmølle Mabry Mill (176,1 mile stone). 
•    Ved Groundhog Mountain (188,8 mile stone), hvor I kan se de forskellige typer hegn, som området er kendt for. 
•    Northwest Trading post (258,6 mile stone) - og køb kunsthåndværk fra det nordøstlige North Carolina.
•    Bliv betaget af Linn Cove Viaduct (304,4 mile stone) – hvor I bogstaveligt talt kører på kanten af Blue Ridge Mountains.            
•    Stræk benene ved Craggy Gardens (363,4 mile stone) og tag en 10 min. vandretur til et sted med mange rhododendron. 
 

Asheville, NC

Hvor de forrige byer suger jer ind med deres intime og lokale stemning, byder Ashville på de mere storslåede attraktioner. Juvelen i deres krone er uden tvivl George Vaderbilts pompøse palæ, Biltmore, der leder tankerne hen på Frankrigs slotte. Gå på opdagelse i det 250 rum store palæ og de velfriserede haver og besøg den tilhørende vingård. Men Ashville selv er også et farverigt bekendtskab med en innovativ restaurantscene, kuriøse butikker og spirende kultur. Livsglæden her er ganske smittende. 

I bor på 1889 WhiteGate Inn & Cottage, og når I træder ind ad døren på WhiteGate, træder I ind i en verden af luksus og forkælelse, wellness og gourmetmiddage, hvor både krop og sjæl genoplades på ny.

1889 WhiteGate Inn & Cottage er en skøn blanding af en traditionel inn med al dens historiske charme samtidig med, at den også har al den luksus, der hører et boutique-hotel til. Her er kælet for hver en detalje lige fra den udsøgte morgenmad til de vidunderlige værelser og den prisbelønnede have med de mange sjældne planter fra hele verden. Omgivelserne er den perfekte ramme om en forkælelsesferie med bl.a. mulighed for massage og spa, men også for store oplevelser i den nærliggende Asheville med shopping og gode restauranter samt Great Smoky Mountain National Park, Blue Ridge Parkway og det imponerede Biltmore Estate. 

•    11 store og luksuriøst indrettede værelser og suiter med hver deres historiske charme, hvor enkelte stadig har de synlige stenmure fra 1889.
•    Alle værelser har skønne siddegrupper, romantiske og individuelt indrettede badeværelser med fx badekar med løvefødder, jacuzzi, dampbad, kamin eller pejs og alle moderne bekvemmeligheder.
•    Daglig udsøgt 3-retters gourmetmorgenmad. Kager, cookies, frisk frugt, kolde og varme drikke er til gæsternes rådighed hele dagen, og om aftenen serveres der hors d'oeuvres og vin.
•    WhiteGate Picnic Basket - Picnic Basket To Go! Hvis I vælger at besøge det storslåede, franskinspirerede Biltmore Estate, kan I bestille en picnicbasket fuld af lækre sager til den perfekte romantiske udflugt til en ægte slotsoplevelse fra 1800-tallet.

Værd at besøge under opholdet i Asheville:
•    Besøg en del af Biltmore Estate, Familien Vanderbilts imponerende landsted ved Asheville
•    Kør en tur til Great Smoky Mountains National Park
•    Besøg Chimney Rock I Chimney Rock State Park og tag trapperne op til toppen af Chimney Rock 
 

Asheville - Atlanta, GA

I forlader Asheville og sætter kurs mod Atlanta, hvor turen slutter - med mindre I vælger at fortsætte på nye spændende eventyr.

Der ligger også en lufthavn i byen Charlotte i North Carolina, og afstanden hertil (fra Asheville) er lidt kortere end til Atlanta - ca. 220 km. Til gengæld er flypriserne her almindeligvis lidt dyrere, end de er fra Atlanta. Tal med os om den bedste løsning for jer.  

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 9.937 kr.

Prisen inkluderer

  • 10 overnatninger på Distinguished Inns
  • Morgenmad alle dage
  • 9 dages billeje inkl. forsikring
    (Billeje under opholder i Washington D.C. er ikke beregnet)


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybillet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Envejsleje på bil ca. 300 USD + skatter og afgifter
     

 

Om rejsen

Opgradering af værelse varierer fra sted til sted. Kontakt os for pris.

Der findes mange biltyper I kan vælge mellem. Kontakt os for pris og mulighed for jeres drømmebil.

Bemærk:
Denne tur er ikke beregnet for børn.

 

ekstra oplevelser

Hvorfor ikke forlænge opholdet med et par dage i storbyen Atlanta, der er hovedstad i Georgia.

 
  

 

Få et tilbud

Intern kommentar

Salgsinfo

Alle Dist. Inns bookes på helt almindelig vis. Denne rute er blot et forslag.

Blue Ridge Mountains - 11 dage juni 2019
Swann House - Washington DC 309
Inn at Vaucluse Spring - Stephens City 165
Berkeley House - Staunton 209
The Oaks Victorian Inn - Christiansburg 179
1889 WhiteGate Inn & Cottage - Asheville 225
  1087

+15% tax = 163 USD - Ialt 1250 USD pp for ophold

Billeje:
Der er ikke beregnet billeje under opholdet i WAS DC - der skal de ikke bruge bilen.
B-bil i 9 dage 439 USD =   220 usd pp
OW-fee ca 300 USD + tax er ikke inkluderet. 

I alt pp 1.470 USD