Victoria Falls

Oplev Victoria Falls med Rovos Rail – en overvældende naturoplevelse

Hvis du drømmer om at opleve noget af det vildeste, Afrika har at byde på, så bør du sætte kursen mod Victoria Falls i Zimbabwe. Det er et af verdens største og mest imponerende vandfald med en bredde på cirka 1.700 meter og et fald på hele 108 meter. Tag dertil med stil på en togrejse fra Pretoria i Sydafrika, med det ikoniske luksustog, Rovos Rail. Ombord på toget får du både komfort på første klasse og safari-stemning med i købet.

Victoria Falls – eller "Mosi-oa-Tunya", betyder "røgen der tordner". Og det giver virkelig mening, når du står der og mærker vanddisen ramme dit ansigt, mens millioner af liter vand falder ned over kanten hvert eneste minut. Det er ikke bare et syn – det er en oplevelse, du vitterlig kan mærke i hele kroppen!

Med Rovos Rail ankommer du til Victoria Falls på fornemmeste vis. Selve togturen er en oplevelse i sig selv med gammeldags togvogne, udsøgt mad og store vidder, der roligt glider forbi. Når du ankommer til Victoria Falls, har du typisk en overnatning eller to – og det passer perfekt.

 

Inspiration

Tips til hvordan du kan opleve Victoria Falls

Brug minimum en hel dag ved selve vandfaldet. Du kan gå ad stierne langs kanten og få forskellige udsigtspunkter, men husk regnjakke, for du bliver våd! Du kan også tage på en tur med lokal guide, hvor du får mulighed for at svømme helt tæt på kanten af Victoria Falls i Devil's Pool, Rocky Pool Angels Pool eller Devil's Cataract Pool – alt sammen afhængig af vandstanden.

Hvis du vil se vandfaldet fra en anden vinkel, kan du tage en helikoptertur over vandfaldet. På flyveturen er der også gode chancer for at spotte elefanter, flodheste, vandbøfler, krokodiller og mange andre eksotiske dyr.

En anden mulighed er en romantisk bådtur i solnedgangen på Zambezi-floden, hvor du kommer tæt på Victoria Falls. På turen skal du også holde øje med de vilde dyr og mange fuglearter.

Hvornår skal man besøge Victoria Falls?

For de største vandmængder er den våde sæson (februar til maj) det bedste tidspunkt, hvor vandfaldet også fremstår mest dramatisk – men det kan også være svært at se noget for bare dis! Juli er generelt det bedste tidspunkt, hvor det milde vejr, giver dig den bedste udsigt til vandfaldet og du får chancen for at se den berømte måneregnbue. I den tørre sæson (august til december) ser du til gengæld mere af klippevæggen bag vandfaldet.

Uanset hvornår du rejser, så glæd dig. Victoria Falls er et sted, der vil printe sig fast på nethinden – og med Rovos Rail starter eventyret allerede, før du når frem.

Kort

Vis på kort