Byen der ikke fik havnen til Irland
Den lille fiskerby Porthdinllaen på Llyn-halvøen er et hyggeligt og smukt sted – og med en spændende historie. Yderst på næsset Trwyn Porth Dinllaen mod nord deles den lokale golfklub og National Coast Guard med en livredningsstation om pladsen, mens der langs stranden ligger lave hvide huse i læ bag det lidt højere næs.
Porthdinllaen var oprindeligt en fiskerihavn beskyttet af det nordlige næs, og har som sådan været anvendt i århundreder som et sikkert sted at søge ly i stormvejr. Denne århundreder gamle tradition var ved at blive afgørende for anvendelsen af området ved Porthdinllaen, da der i 1806 blev godkendt en parlamentslov, Porthdinlleyn Harbour Act 1806, der havde til mål at gøre Porthdinllaen til havn for skibsforbindelsen til Irland. Kampen om få denne status blev dog vundet af den nordligere beliggende Holyhead, da den var mere tilgængelig som følge af anlæggelsen af Thomas Telforts vej fra London og hertil. En beslutning der var god for naturen omkring Porthdinllaen og den fred og ro, som du finder her i dag.
Inspiration
Kort
Oplev Wales - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.