1200-talsborgen Eilean Donan

Kom med bag kulissen på film-slottet 

James Bond, Highlander, Mio, Min Mio, Lokkeduen og mange flere populære titler har brugt Eilean Donen som filmkulisse. Og det er ikke svært at se, hvorfor stedet har fundet vej ind i fiktionens verden. Det ekstremt velholdte 1200-talsborg har nemlig noget helt eventyrligt over sig, som det ligger der på en lille ø, hvor tre store søer flyder sammen. Besøger du borgen på din kør-selv-ferie i Skotlands højland venter der spændende historier om både Bonnie Prince Charlie, klan-fejder og ikke mindst om filmene, der er blevet optaget på den idylliske borg. 

Inspiration

Et mylder af historier bag de tykke murer

Den noget proppede parkeringsplads vidner om Eilean Donans popularitet. Det er nok en af de mest fotograferede borge i det skotske højland. For mange står det også højt på listen af must sees på kør-selv-ferien i Skotland; især hvis turen går til den mageløse Isle of Skye ikke så langt derfra. 

Selv hvis du er typen, der løber skrigende væk fra de større turistattraktioner, så bør du overveje at gøre en undtagelse med Eilean Donan. Det restaurerede slot giver nemlig en helt særlig mulighed for at snuse lidt til Skotlands mægtige fortid. Som forsvarværn mod vikingerne, hjem for flere højlandsklaner, en del af Bonnie Prince Charlies jakobit-oprør i 1719 og senest som base for helte som James Bond (Filmen The World is not Enough) gemmer de tykke murer på et mylder af spændende historier. Dem får du ganske detaljeret fortalt, hvis du går rundt på slottet med audioguiden (inkl. i entrepris) ved øret. 

En tur over broen til Eilean Donan er en tur tilbage i tiden

Det, der dog i sidste ende tiltrækker langt de fleste, undertegnede inkluderet, er dog den helt eventyrlige aura borgen besidder. De massive murvægge og den fine buede stenbro, der ligger omkranset af bløde højlandsbakker og spejlblanke lochs, er et særsyn. Slottets indre gård med udsigt over landskabet er så romantisk, at det ikke er svært at se, hvorfor mange vælger netop Eilean Donan som ramme om deres bryllup. 

De tætte korridorer, den elegante storsal og det gamle køkken med det originale interiør, klan-memorabilia og krigshistoriske attributter gør det nemt at forestille sig livet på borgen i gamle dage. Det er en fascinerende rejse tilbage i tiden. 


"Eilean Donen er et oplagt stop på vej til eller fra øen Isle of Skye, der byder på nogle af Skotlands absolut største naturoplevelser"

- Ditte, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort

Oplev Skotland - Skab din egen historie