Sa Calatrava kvarteret i Palma de Mallorca

Labyrinten bag katedralen

Når du rejser til Palma de Mallorca er det en stor oplevelse at gå en tur i Sa Calatrava-kvarteret bag katedralen i byens allerældste indre, hvor gadernes forløb danner smalle labyrinter, som kun de lokale vover sig ind i med bil. Far vild herinde og følg kampen, når et par drenge spiller fodbold på en miniatureplads, hvor solen lige netop kan nå ned og lege med.

Arabiske bade og flotte patioer

Herinde finder du også Banys Arabs, de arabiske bade, og Almudaina-buen, et par af de ganske få ruiner og rester efter maurerne, som holdt Mallorca besat i 400 år fra 800-tallet. Og du finder også Palmas flotteste patioer, de smukke og frodige gårdrum, hvor lyset vælder direkte ned fra himlen og skaber åbne kig ind til privatlivet bag middelalderbyens ellers så lukkede facader.

Kort

Vis på kort