Kør-selv-ferie med vandring på Mallorca

vandretur langs Mallorca's storslåede vestkyst og afslapning i port de pollenca

Skønne Mallorca byder jer velkommen til en fantastisk kombination af aktiv ferie med vandring og efterfølgende fortjent afslapning i en af øens dejlige kystbyer. I starter med en 6-dages vandretur, der tager jer gennem noget af Mallorcas smukkeste natur og slutter af med 5 dages afslapning og standliv i vidunderlige Port de Pollenca.

Glæd jer til hyggelige bjerglandsbyer, som Valldemossa, eventyrlige kyster, saftige appelsiner fra Sòller eller den frugtbare Orientdal, foruden den fascinerende Serra de Tramuntana i den nordvestlige del af øen og det pulserende liv i hovedstaden Palma. 

Fra 14.755 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 11 nætter inkl. 6 dages vandretur og 5 dages billeje

Rejseperiode: 
Medio februar til ulitmo juni + primo september til ultimo oktober
Vi anbefaler april - juni og september.

Sværhedsgrad:
O O O Udfordrende

Startdag:
Lørdag

Varighed:
12 dage/11 nætter

Vandreturens længde:
79 km 

Bilturens længde:
130 km +

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Video

Se filmen
Video: Vandring på Mallorca
Mallorca-Highlights-Alaro-Wanderer

Dagsprogram

Dag for dag

Turen er ret krævende og kræver en god fysik, da visse etaper byder på længere stigninger, ligesom en enkelt etape kræver at man er sikker til bens og tryg ved at vandre i højderne. På en skala fra 1 - 4 ligger sværhedsgraden på 3. Men så får man til gengæld nogle eventyrlige oplevelser langs Mallorca's fascinerede vestkyst med bohemeagtige landsbyer, eventyrlige kystpanoramaer, appelsiner og bjerge.

Ankomst Palma - Valldemossa

Ankomst Palma Lufthavn. Tag bussen til Palma busstation, hvorfra I kan tage bussen videre til Valldemossa (www.tib.org). Turen tager ca. 30 min. og koster kun nogle få € pr. person. Alternativt kan I tage en taxa fra lufthavnen direkte til Valdemossa.

Taxaturen tager også kun ca. 30 min. og koster ca. 50 €. Ankomst til hotellet. Den idylliske kunstnerby ligger dybt i Serra de Tramuntana bjergene. Her lokkes I til at slentre en tur i Frederic Chopin og Gerórghe Sands fodspor gennem de livlige, snævre gader med utallige caféer og gallerier. 

Overnatning i Valldemossa på Hotel Ca's Papá eller tilsvarende.

Valdemossa - Deià (12 km vandring)

Start dagen med en let turen gennem olivenlunde inden det går ad Tramuntana-bjergnenes gamle kul-sti. Oppe i ca. 1.00 m højde får I nogle af Tramuntana-bjergenes mest fascinerende udsigter over Middelhavet og til Mallorcas nordkyst.

Turen fortsætter ad Cami de S’Arxidue (Ærkehertugens sti). Herfra går det igen nedad mod Deià, til tider ret stejlt. Landsbyen Deià er smukt beliggende i dalen mellem Puig d’es Teix og Middelhavet, omgivet af mandel- og appelsintræer.

Dagens tur: 12 km, ca. 5 timer. Højdeforskel +550/-830 m. 

Overnatning i Deià på Hotel D'es Puig eller tilsvarende.

Deià - Port de Sóller (12 km vandring)

Mod Sóller ad den gamle postrute og ind i "appelsin dalen" som fører jer gennem dejlige, skyggefulde skove med steneg og fyrretræer.

Til sidst går stien ned mellem private olivelunde med fantastiske udsigter ned over havnen.

Dagens tur: 12 km, ca. 5 timer. Højdeforskel +300/-430 m. 

Overnatning i Port de Sóller på Hotel Es Port eller tilsvarende.

Rundstrækning Sa Calobra (16 km vandring)

Kort transfer til Mirador de ses Barques med udsigt til Pt. Sóller og bugten. I vandrer i adstadigt tempo gennem et pittoresk bondeland til en finca, hvor I kan nyde en friskpresset appelsinjuice.

Hvis I gå op til Cami Costera belønnes I med en helt fantastisk udsigt. Herfra en af de smukkeste kyststier langs Cala Tuent og videre mod Sa Calobra og langs det imponerende Torrent de Parais. Derfra en kort sejltur langs kysten til Pt. Sóller.

Dagens tur: 16 km, ca. 4,5 time. Højdeforskel +660/-990 m. 

Overnatning i Port de Sóller på Hotel Es Port eller tilsvarende. 

Port de Sollér - Cuber reservoir - Orient/Alaró (13 km vandring)

Idag går I en af de klassiske vandreture på Mallorca. Ledsaget af duften af appelsiner forlader i Sóller og snart er I i den vidunderligt kølige dal Biniaraix.

Derefter går turen op til Pass de L'Ofre ad den gamle pilgrimsrute. Herfra kan I se Cuber-reservoiret og det mægtige bjerg Puig Major. Videre ad den gamle hyrdesti ned til Orient, Mallorca's frugthave.

Dagens tur: 13 km, ca. 5,5 time. Højdeforskel +990/-660 m. 

Overnatning i Orient på Finca Son Palou eller tilsvarende. 

Rundstrækning Castell d'Alaró (12 km vandring)

På en afslappende vandretur kan I opleve Orient-dalen med fåreflokke og frugtplantager.

I går ad smukke panorama-stier samt på trampestier med fantastiske scenerier og udsigt til Castell d'Alaró, som er et valfartssted. Husk at prøve de lokale specialiteter i Es Verger finca inden turen går tilbage til Orient.

Dagens tur: 12 km, ca. 4 timer. Højdeforskel +490/-510 m. 

Overnatning i Orient på Finca Son Palou eller tilsvarende. 

Orient/Alaró - Palma (14 km vandring)

I vandrer gennem tætte skove med steneg op til Penyals d'Honor plateau, hvor I hele tiden har fantastiske udsigter tilbage over den grønne Orient-dal.

På vej til Bunyola kan I nyde udsigten till Palma's kystline som I snart kommer til. Tag toget Tren de Sollér til Palma. I har resten af dagen til at nyde storbyen Palma og dens pulserende liv.

Dagens tur: 14 km, ca. 5 time. Højdeforskel +440/-680 m. 

Overnatning i Palma på Hotel Continental eller tilsvarende. 

Palma - Port de Pollenca (64 km)

Vandreturen er slut og nu venter nye oplevelser. I henter jeres lejebil i Palma og kører mod nord øst til Port de Pollenca, der er en vidunderlig strandby med en lokal vibe. 

Overnatning på 4-stjernede Hoposa Uyal ved stranden i Port de Pollenca eller tilsvarende.

Port de Pollenca og oplevelser i området

I kan naturligvis vælge at tilbringe dagene i byen eller på stranden og bare nyde at kunne slappe helt af. Der er dog stadig meget at se på Mallorca, så her kommer vi med en række forslag til halvdagsture, som I kan overveje at tage. Men det er helt op til jer, hvordan I bruger dagene. 

Ved Porto Cristo på øens østkyst kan I besøge Dragegrotten, der er den største underjordiske grotte på Mallorca.

Lidt nordøst for Port de Pollenca ligger halvøen Formentor. Her på Mallorcas nordligste punkt tårner et fyrtårn på kanten af en klippe til Middelhavet og venter jer med den smukkeste udsigt. Og køreturen hertil er i sig selv en oplevelse. 

I Mont Sant Michel ved foden af Tramuntana-bjergene i det nordvestlige Mallorca ligger en dal, der indeholder alt den charme, det "gemte" Mallorca har at byde på. 50 meter nede i underverdenen åbner sig en forunderlig verden, Grotten Coves de Campanet.

Nær byen Pollenca kan I besøge klosteret, der ligger på toppen af Puig de Maria. For at komme dertil inkluderer en imponerende vandretur derop, men til gengæld får I en enestående udsigt over hele området og byen Pollenca.

Kør den lille tur til nabobyen Cala Sant Vicenc og besøg den lokale strand Cala Molins! Sæt jer på Bar Mallorca og nyd lidt god spansk mad sammen med de lokale spanier.  

Overnatning på 4-stjernede Hoposa Uyal ved stranden i Port de Pollenca eller tilsvarende.

Port de Pollenta - afrejse Palma (67 km)

Nu er det blevet tid til at vende næsen hjemad. I kører derfor til Palma og lufthavnen, hvor I afleverer bilen, siger på gensyn til skønne Mallorca og flyver tilbage til Danmark. 

Er jeres flyafgang først sidst på dagen, kan I nå at shoppe lidt i Palma - eller et af de store centre i udkanten af Palma by. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 14.755 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup - Palma de Mallorca retur
  • 7 x overnatning på vandreturen på 4-stjernede overnatningssteder som beskrevet i programmet
  • 7 x morgenmad
  • Baggage transfer på vandredagene
  • Tranfer til Mirador de ses Barques
  • Sejltur fra Sa Colobra - Pt. Sóller (i bil ved dårligt vejr)
  • Togbillet med det nostalgiske tog fra Bunyola til Palma
  • Udførlig digital beskrivelse af vandreruten samt rejsedokumenter
  • Service-Hotline
  • GPS-data tilgængelige
  • 4 overnatninger i Port de Pollenca
  • 5 dages billeje gruppe A inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • Turistskatter
  • Drikkevarer og måltider - ud over nævnte
  • Evt. sporvogn fra Sóller til Pt. Sóller (ca. 5 €)
  • Afbestillings- & rejseforsikring

 

Om turen

  • 1 overnatning i Valldemossa
  • 1 overnatning i Deià
  • 2 overnatninger Port de Sóller
  • 2 overnatninger i Orient/Alaró
  • 1 overnatning i Palma
  • 4 overnatninger i Port de Pollenca

OBS: Hotelliste fremsende 3-4 uger før ankomst

Hoteller

Ikke bare vandreturen byder på pragtfulde oplevelser. Også overnatningerne sker på udvalgte dejlige hoteller og fincaer, perfekt til afslapning efter en lang dags vandring.

 

Ekstra oplevelser

Vandreturen ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011