Flådebyen Karlskrona

Den fremtidige hovedstad

Ved Freden i Roskilde i 1658 tabte Danmark Blekinge til Sverige. Svenskekongen gik umiddelbart i gang med at at sikre, at området også ville forblive svensk i fremtiden, og et af de vigtigste tiltag var at etablere en ny hovedbase for den svenske marine. Dette er baggrunden for, at Karlskrona blev grundlagt i 1680 og opkaldt efter kongen selv - Karl XI.

Planerne for byen blev hurtigt udvidet. Byen gennemgik således en udvikling fra ren marinebase til en egentlig by, som ville kunne tage over som hovedstad for Stockholm en gang i fremtiden. Karlskrona fik en byplan, som var en storby værdig, og institutioner og handel fra de omkringliggende byer blev flyttet til byen. Dette gjorde, at byen hurtigt blev den tredjestørste by i Sverige.

Karlskrona er i dag en moderne by med knap 40.000 indbyggere, og den er i høj grad præget af det maritime miljø pga. den store flådebase og det tilhørende værft. Besøg det rigtig gode Marinmuseum, og gå en tur i byen, som præges af den storslåede byplan og de historiske bygninger.

Fra Karlskrona kan vi anbefale en guidet tur til Kungsholmen Fort, som ligger på en ø ved indsejlingen til byen. Vil I på en lidt længere tur, kan I tage færgen ud til Utklippan som er en lille ø med et fyrtårn et godt stykke udenfor Karlskrona.

 

Kort

Vis på kort