Mpumalanga højlandet

En af Panoramarutens absolutte højdepunkter

Når du kører gennem Mpumalanga-højlandet og Highlands Meander, får du en af Sydafrikas mest ikoniske roadtrip-oplevelser. Her snor vejene sig gennem grønne bjerge, frodige dale og dramatiske kløfter – og du kører bogstaveligt talt fra det ene postkortmotiv til det næste. Panoramaruten er højdepunktet for mange – en rute fyldt med udsigtspunkter, vandfald og vilde klippeformationer. Og så er der for eksempel Pilgrim’s Rest, en lille historisk by, der næsten står som dengang guldfeberen var på sit højeste.

Områdets største by er Nelspruit (Mbombela), der er et godt udgangspunkt til Kruger National Park og andre reservater med masser af dyreliv og pragtfulde lodges.

 

Inspiration

Tips til 10 oplevelser Mpumalanga-højlandet

  1. Panoramaruten: Områdets hovedattraktionen med fantastiske naturscenerier hele vejen. 
  2. Blyde River Canyon: En af verdens største kløfter og en af de smukkeste. 
  3. God’s Window: Storslået udsigt, især når morgentågen letter.
  4. Three Rondavels: Tre ikoniske bjergtoppe, der ligner traditionelle afrikanske hytter.
  5. Bourke’s Luck Potholes: Fascinerende klippeformationer formet af vand.
  6. Pilgrim’s Rest: En supercharmerende, fredet guldgraverby med masser af sjæl og seværdigheder.
  7. Mac Mac Falls: Et imponerende dobbelt vandfald, der har et fald på hele 65 meter.
  8. Dullstroom: En lille bjergby i Highlands Meander kendt for ørredfiskeri, en whisky-bar med mere end 2.000 forskellige whiskyer og sit kølige klima.
  9. Long Tom Pass: Bjergvej med historie og vilde udsigter.
  10. Echo Caves: Fascinerende drypstenshuler du kan opleve på guidede ture.

Kort

Vis på kort