Bambergs ølbryggerier

Smag på de gyldne dråber i øllets hovedstad

Bamberg må siges at være en af øllets hovedstad, og her kan I vælte jer i bryggerier og specialøl. Smag på deres Schwarzbier og Dunkelbier eller byens absolut mest bemærkelsesværdige øl, Rauchbier. 

Du får ingen bedre mulighed for at komme videre fra almindelig øldrikker til kyndig ølkender end i en by, hvis bryggeritraditioner går tusind år tilbage. Uanset om du vælger en af de mange "BeerSchmecker"-pakker, besøger det frankiske bryggerimuseum, udforsker de traditionelle bryggerier eller blot sidder i en af de vidunderlige Biergärten, så vil du blive fortryllet med et udvalg af øl, som er et paradis for ølelskere!

Faktisk er der så mange bryggerier, at det kan være svært at vælge, hvilke der skal besøges, især hvis du kun planlægger en kort tur. Her er en liste over Bambergs bedste bryggerier, der hjælper dig med at planlægge din bryggeritur:

Vores anbefalinger

Vis på kort

Schlenkerla

Schlenkerla-bryggeriet har eksisteret siden 1678. Navnet stammer oprindeligt fra "Schlenkern", et udtryk fra Franken, der betød "ikke at gå lige". Legenden siger at øllet fra dette bryggeri får folk til at tale sandt, og i århundrede har bryggeriets mørke bryg løsnet gæsternes tunger. Schlenkerla er uden tvivl Bambergs mest berømte bryggeri, som producerer det berømte Rauchbier (eller røget øl), som Bamberg er kendt for.

Mahrs Bräu

Dette bryggeri blev åbnet i 1670 og har været ejet af Michel-familien siden 1895. De brygger ni forskellige typer øl, hovedsagelig lyse varianter, og deres Weisse Bock vandt en guldmedalje ved den europæiske ølstjernekonkurrence. Mahrs Bräu kører kun på grøn energi, og de køber alle deres ingredienser lokalt. Du kan sidde i deres blomstrende Biergarten om sommeren. Mahrs Bräu organiserer kun ture efter reservation.

Klosterbräu

Dette bryggeri er det ældste i Bamberg. Det blev grundlagt af regionens prinsbiskopper i 1333. Bryggeriet det først blev uafhængigt fra munkene i 1790. De er specialiserede i fem øltyper, hvoraf to er sæsonbetonede. De to sæsonbetonede øl, Pale Bock og Maibock, er særligt gode. For at få fingrende i én af disse, skal du besøge bryggeriet omkring oktober eller april, hvor øllene er tilgængelige. 

Brauerei Fässla

Fässla-bryggeriet er et af Bambergs ældste bryggerier, der går tilbage til 1649. De brygger stadig fra det samme kvalitetsvand som dengang – taget fra en 60 meter dyb brønd. De fremstiller seks forskellige typer øl, hvor særligt den ufiltrerede mørke hvedeøl kan anbefales. Deres logo er en munter nisse, der ruller en tønde, hvilket er ret mindeværdigt, især da det er hugget ind i alle deres stole. De serverer deres øl sammen med velsmagende lokale specialiteter i deres pubrestaurant, som findes i byens centrum.

Brauerei Spezial

Dette bryggeri har specialiseret sig i den røgede øl, som de har lavet siden 1536. Malten tørres i 24 timer over et åbent bål af bøgetræ, hvilket giver øllet sin unikke aroma. De producerer fem specialøl, hvoraf fire er røget, og deres ingredienser er for det meste lokale og økologiske. Det er vigtigt at få mest muligt ud af Brauerei Spezial, mens du er der, da de ikke eksporterer deres øl mere end 15 kilometer væk fra Bamberg, for at holde deres øl frisk og minimere deres miljøforurening.