Byen Winterberg

En ret sportslig by

Winterberg er omgivet af de højeste bjerge i det vestlige Tyskland, og det præger byen. Næsten 500 kilometer vandreruter ligger klar til at blive erobret, og overalt møder man blomstrende bjergenge og fascinerende hedelandskaber. Fartdjævle kan tage en runde i Bikepark Winterberg, hvor der er garanti for høj puls. Hele 13 forskellige ruter i alle sværhedsgrader kan afprøves i den nærliggende Trailpark endda på el-cykler, så alle kan være med. Er du mere vandhundetypen, så kan du fyre den af på vandski eller wakeboard på Hillebachsee.

Hop eller bob?

I Winterberg kan du både hoppe og bobbe! Skihopbakken St. Georg er Winterbergs vartegn og kan ses viden om. Der bliver trænet hele året, og fra udsigtsplatformen kan du se ned i dalen, mens du nyder lidt mad eller en forfriskning. Bobbanen er mest til vinterbrug, men kan også besøges om sommeren, hvor du kan komme om bag kulisserne på en rundvisning. Tilmelding senest dagen før. 

Kort

Vis på kort