Skøn natur og store vidder i Midtvesten
17 dage Fra 23.849 kr.
Det er noget helt særligt at vågne til vindens svage blafferen i teltdugen og lyden af Yellowstone, som langsomt vågner op til en ny dag. Glamping forener det bedste fra to verdener: Komforten fra hotelværelset kombineret med campingpladsens naturtætte beliggenhed. Intet sted er denne kombination mere vellykket end i West Yellowstone-området, Montana – blot 10 km fra indgangen til Yellowstone Nationalpark.
Oplev Midvestens fascinerende natur helt tæt på og bo i telt midt på prærien.
USA's natur er imponerende. Men området, hvor naturen gør sig mest umage med at tage hele paletten i brug, er Yellowstone. At "glampe" i West Yellowstone-området bringer dig lige i nærheden Yellowstone Nationalparks langstrakte skove, dybe canyon og det geotermiske festfyrværkeri af gejsere og mineralholdige kilder, der farvelægger landskabet i surrealistiske mønstre. Samtidigt er der mængder af bisoner, elge og bjørne, som bidrager til at gøre opholdet til noget ganske særligt. Som om naturens eget overflødighedshorn ikke var nok, er der et væld af aktiviteter – fx kajak, rafting, ridning, cykling, zipline, helikoptertur og fiskeri – som opholdet kan kombineres med.
Bemærk: Glampingsæsonen i West Yellowstone-området går fra den 24. maj til og med den 2. september hvert år. Medbring lommelygte, gode vandresko, myggespray, solcreme, varmt aftentøj, varm jakke og kamera. Samt eventyrlysten, ikke at forglemme.
- Birgitte V, USA-specialist og produktchef