Key West Shipwreck Museum

Historier om skibsforlis og vragplyndringer

Key West har flere spændende museer, bl.a. Wrecker’s Museum, der opruller historien om de utallige skibsforlis ud for Florida Keys og de lokale vragplyndringer. Da trafikken var på sit højeste, passerede mere end 100 skibe dagligt Florida Keys og mange forliste i de farlige farvande. Der blev opført flere udkigstårne, så man kunne holde øje med skibene. Når man opdagede et nyt forlis, blev der råbt ”Wreck Ashore” og kapløbet begyndte om at komme først og gøre krav på skibsvraget.

Det var en hel industri, men den uddøde efterhånden som navigationen af skibene udviklede sig og ikke mindst opførelsen af jernbanen. Det er et herligt museum med film, skuespillere og vragdele fra skibet, Issac Allerton, der sank under en orkan i 1856. Museet er for både børn og voksne.

Kort

Vis på kort

Oplev Key West - Skab din egen historie