I magtens centrum - fra Capitol Hill til Liberty Bell
7 dage Fra 13.156 kr.
Er maven begyndt at knurre på din sightseeing? Den historiske markedshal, Reading Terminal Market, ligger blot et spytkast fra rådhuset i Philadelphias Center City og er et farverigt virvar af dufte og smage. Der er noget dejligt old school over byens ældste indendørs madmarked, men absolut intet forældet over det spændende udbud i de 80 boder, diners og restauranter. Her får du alt fra gedigne amish-specialiteter til én af USAs efter sigende bedste sandwiches. Velbekomme!
I det øjeblik du træder gennem dørene til det historiske madmarked Reading Terminal Market, der har ligget solidt plantet på hjørnet af Arch Street og 12th Street siden 1893, bliver du blæst bagover af sanseindtryk. Regnbuefarvede glasmontre fyldt med sukkerglaserede kager, lokale oste og chokolade tvinger dine øjne på stilke. Duften af krydderier, friskbrygget kaffe og modne grøntsager sætter mundvandet i gang. Der er en old school charme over de smalle korridorerne, der bugner af markedsstande, diners og sågar en gammeldags skopudser.
Madudvalget er på mange måder ærkeamerikansk med ribs, donuts og american breakfasts - men kvaliteten er for det meste i top, og det bugner med lækre højdepunkter. Har du fx lyst til en vaskeægte amish-oplevelse uden at skulle besøge Amish Country i Lancaster (to timer vest fra Philadelphia), så disker Dutch Eating Place og Hatville Deli op med spændende hjemmelavede amish-retter. På DiNic's kan du kaste dig over en udødelig klassiker i form af en roast pork-sandwich, der har været kåret til "Best Sandwich in America" af Travel Channel. Og delikate cremefyldte donuts fra Beiler's, der er snasket til perfektion, kan få enhver sød tand til at løbe i vand.
"Stemningen på Reading Terminal Market er noget helt specielt i morgentimerne. Når dørene åbner kl. 8 kan du vandre mellem boderne, mens donuts og kager blive tilberedt. Du kan sætte dig sammen med de lokale på rad og række i dineren med en tung, men lækker breakfast sandwich og få kaffen serveret direkte fra kanden."
- Ditte, rejsespecialist i Lyngby
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.