Byen Brecon på toppen af Brecon Beacons National Park

Et strategisk sted siden jernalderen

Lige nord for nationalparken Brecon Beacons National Park ligger byen Brecon lige der hvor River Usk og River Honddu løber sammen og her var et af de få steder floderne kunne krydses før der blev anlagt en bro. Derfor har stedet haft strategisk betydning gennem de senest 2000 år, og nordvest for byen kan du finde synlige rester af jordvolde fra et gammelt jernalderfort Pen-y-Crug og få kilometer derfra ved floden Afon Ysgir det romerske fort Y Gaer Roman.

Det var normannerne, der i 1093 under Bernard de Neufmarche anlagde en borg i Brecon, og efterfølgende i 1240’erne udbyggedes bymuren med fire porte og 10 bastioner, men i dag er det kun sparsomme ruiner, der er tilbage af normannernes fæstningsværker. Derimod kan du fortsat besøge det tidligere normanniske benediktinerkloster grundlagt i 1093, der i dag er byens katedral.

Med anlæggelsen af den nuværende bro over River Usk i 1563 blev grunden lagt til at Brecon med sin kirkelige og militære indflydelse blev et vigtigt administrativt centrum og en af de førende byer i Wales. Byens velstand kan i dag ses i de smukke huse i gregoriansk stil på High Street, Glamorgan Street og Lion Street.

Inspiration

En garnisonsby

Brecon er fra gammel tid en garnisonsby, og byen huser i dag huser det administrative hovedkvarter for hæren i Wales – den 16 walisiske brigade, der blev dannet i 1915 under den 1. Verdenskrig, som en del af den 53. walisiske division. Og blot et par kilometer længere vestpå ligger Sennybridge Army Camp and Training Area, der er et af de største militære skydebane- og træningscentre i Storbritannien, tæt på Dering Lines, hvor den britiske hær har en infanteri trænings skole.

Kort

Vis på kort