Dylan Thomas' idylliske Boat House ved River Taf

Her boede Dylan Thomas sine sidste år

Den walisiske digter Dylan Thomas blev født i Swansea i 1914, og boede her i den første del af hans liv, men hans mest charmerende bopæl var det sted, hvor han tilbragte de sidste tre år af hans korte liv.

Dylan Thomas Boathouse hedder stedet, og det ligger på en klippe lige nord for byen Laugharne ned til River Taf, der snor sig til Carmarthen Bay. Det var her Dylan Thomas boede med sin familie i fire år mellem 1949 til sin død som 39-årig i 1953.

I huset på tre etager kan du se værelser, der ser ud som om de lige er forladt af familien, og her udstilles også historier og minder fra forfatterens liv. Læg også vejen forbi det lille bådhus, som Dylan brugte til sine skriverier og det var her han færdiggjorde sit Under Milk Wood.

Afslut besøget på stedets cafe, så du kan nyde atmosfæren og ikke mindst udsigten ud over floden.

Inspiration

Kort

Vis på kort