FDM travel, Odense

Dit kør-selv-rejsebureau i Odense

FDM travel, Kongensgade 9, 1. sal, Odense 
Med vores store viden og passion i baghånden har vi specialiseret os i at skræddersy spændende kør-selv-ferier i Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand, samt lave veltilrettelagte guidede MC-ture i USA og New Zealand. 

personlig rejserådgivning enten online, på telefon eller i en af vores butikker. Vi hjælper dig med:

  • skræddersyede pakkerejser spækket med oplevelser
  • flybilletter
  • overnatning
  • lejebil, autocamper og motorcykel
  • aktiviteter og udflugter

Du kan også booke selv via vores online søgemaskine.

Find hurtigt svar på dit spørgsmål

På vores side 'Spørgsmål og svar' finder du hurtigt svar på konkrete spørgsmål om alt fra bagage til online bestilling

Danmarks Bedste Ferierejsebureau

Vi er stolte af, at vi ved Danish Travel Awards har vundet den fine titel 'Bedste Ferierejsebureau - arrangør af individuelle pakkerejser' i 2012, 2014, 2015, 2016, 2019 og 2022 

Prisen blev ikke uddelt i 2020 og 2021 pga. corona.

6 x vinder af Bedste Ferierejsebureau ved Danish Travel Awards i 2012, 2014, 2015, 2016, 2019 og 2022

Det synes vores kunder om os: 

  • 94% af vores kunder synes vi er imødekommende 
  • 96% siger, at vi forstår deres behov 
  • 83% har vi inspireret til at tage ud at rejse
  • Du kan læse nogle kundeudtalelser her

Vi er med dig på rejsen:

Bestiller du transport og ophold gennem os, så er du dækket af pakkerejseloven og rejsegarantifonden, hvilket der er mange fordele ved, som du kan læse mere om her.

 

Kontakt os og få hjælp til din rejse

Åbningstider

FDM travel, Kongensgade 9, 1, Odense

Mandag-fredag: 10.00 - 16.00

Lørdag: Lukket

Søndage og helligdage samt grundlovsdag: Lukket

Rejsespecialisterne

Pernille

Jeg holder mest af at flyve på ferie og leje en bil, så friheden er sikret til at komme omkring og få masser af gode oplevelser med hjem i bagagen. I USA har jeg fx kørt til flere af nationalparkerne i det vestlige USA, og i sydstaterne gjorde Memphis et kæmpe indtryk – ikke mindst National Civil Rights Museum. Undervejs boede jeg i en lille perle af et hotel i Natchez – Monmouth Historic Inn. Aldrig har jeg oplevet så nærværende personale og fantastiske omgivelser. I Portugal kørte jeg også en fantastisk tur fra Douro-dalen ind til Porto, der er en utrolig hyggelig by med sjæl og charme med en skøn beliggenhed ud til Douro Floden.

Bente

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Maria

Mine rejser til USA bringer mig næsten altid forbi nogle af de storslåede nationalparker, hvor jeg finder vandreskoene frem og vandrer rundt i den imponerende natur. Nogle af mine favoritter er helt klart Bryce Canyon og Mesa Verde, men Antelope Canyon ved Page slår stadig alt jeg tidligere har set - det var simpelthen en ubeskrivelig smuk oplevelse, der har brændt sig fast på nethinden.

Nicoline

Jeg elsker at rejse! Det at møde lokale i øjenhøjde, opleve forskellige kulturer og smukke naturoplevelser – disse skaber sammen den perfekte rejseoplevelse for mig. Derfor er jeg også heldig at have et arbejde hvor jeg kan bruge min rejseerfaring til at hjælpe andre med at få den perfekte rejse.

Søren

Jeg elsker at rejse i USA, jeg kan ikke komme i tanke om noget land, der har flere alsidige og unikke oplevelsesmuligheder. Her er simpelthen noget for alle, uanset om man drømmer om fantastiske naturoplevelser, spændende storbyferie, lækre sandstrande, autentiske kulturelle og historiske oplevelser eller en blanding af det hele.
Jeg er meget interesseret i Amerikansk historie, hvilket gør storbyerne på østkysten til det ideelle rejsemål for mig.

Trine

Hvad kan være federe end at hjælpe folk med at opleve nye og spændende steder i verdenen? Det ved jeg ikke! Så derfor elsker jeg at arbejde i rejsebranchen, hvor jeg kan få lov til at opfylde folks rejsedrømme!
Min favoritdestination er helt klart USA! Der er så meget der skal ses og ligegyldigt om man er til sneklædte bjerge, storbyer, de tomme prærieørkener eller strand - så er der noget for alle. Jeg er meget historie- og filminteresseret, og USA tilbyder rigtig meget af dette. Så om man vil ud og udforske USA's stolte militærtradition, eller se mere om f.eks. Den Amerikanske Borgerkrig, så er der noget for alle. Samtidig har USA en hel vild filmtradition og der er mange muligheder for at besøge filmstudier eller udendørs seværdigheder, hvor ens yndlingsfilm er filmet.

Louise F

Jeg synes at kør-selv-ferie giver nogle gode muligheder for spontanitet og eventyr. Dette bliver jeg bekræftet i, hver gang jeg gør det. Om det er en tur ned igennem Europa i egen bil, langs vestkysten i USA eller på scooter rundt i Asien, så er det den fedeste rejseform. Jeg har ikke en yndlingsdestination, men er stor fortaler for aktiv ferie med storslået natur og kultur. Jeg har brugt meget tid i Sydeuropa og synes at der gemmer sig mange smukke steder, når man forlader kysterne og bevæger sig ind i landet.

Nadja

Jeg er drevet af eventyrlyst og nysgerrighed, en rejseentusiast med et brændende ønske om at dele min lidenskab for verden med jer. Med en baggrund i at udforske vidtstrakte landområder og kulturelle metropoler, har jeg skabt en dyb forbindelse til rejseverdenen, der nu inspirerer og motiverer mig til at guide andre mod uforglemmelige eventyr.
Mine rejseoplevelser spænder fra de bølgende landskaber i Australien til New Zealands vilde panoramaer, gennem Nordamerikas enestående natur og Europas pulserende storbyer. Jeg er til storbyernes livlige energi, men mit hjerte banker mest for det rå og uspolerede i naturen. Vandreskoene er mine trofaste følgesvende, og de har ledt mig til ekstraordinære landskaber og unikke dyreoplevelser.

Aktuelle rejseforedrag

marts 2024 Butik Dato Tidspunkt Status
Kør-selv-ferie i New Zealand - fra nord til syd Odense 19-03-2024 18:00 Få ledige pladser

Find os

Besøg os i Kongensgade 9, 1, Odense

Parkering og offentlig transport til FDM travel i Odense

  • Parkering ved Kongestien - betaling til kl. 18
  • Parkering ved Gråbrødre - betaling til kl. 18 (andre regler er gældende for Apcoa Parkering/Europark)
  • Hvad angår offentlig transport, så ligger butikken kun 1 km til fods fra Odense Banegård