Maria - Odense

Maria - rejsespecialist

Jeg kom ind i rejsebranchen ved et tilfælde efter gymnasiet, og har elsket arbejdet fra dag ét. Jeg synes det er utrolig spændende, at opleve nye lande, mødet med spændende mennesker og kulturer og ikke mindst vandre i fantastisk smuk natur.

Jeg foretrækker at rejse i mit eget tempo - uanset om det er på kør-selv- eller storbyferie. Det giver mig også de bedste chancer for at opleve ting, som ikke lige var planlagt på forhånd. Det kan være alt fra en sjov cafe i Seligman på Route 66, en ”skæv” butik i Castro kvarteret i San Francisco, en farverig bod ved Venice Beach, en rismark med vandbøfler i Nordthailand, en olivenlund lige uden for Rom eller noget helt andet. Det er alt sammen med til at gøre rejseeventyret endnu bedre.

Mine rejser til USA bringer mig næsten altid forbi nogle af de storslåede nationalparker, hvor jeg finder vandreskoene frem og vandrer rundt i den imponerende natur. Nogle af mine favoritter er helt klart Bryce Canyon og Mesa Verde, men Antelope Canyon ved Page slår stadig alt jeg tidligere har set - det var simpelthen en ubeskrivelig smuk oplevelse, der har brændt sig fast på nethinden.

Jeg har et fantastisk arbejde, hvor mine egne rejseoplevelser er en stor hjælp til at inspirerer andre med at få deres drømmeferie. Jeg selv får også masser af inspiration fra både kunder og kollegaer til fremtidige rejser, så ønskelisten bliver længere og længere.

 

Nogle af mine største oplevelser:

 

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Odense

Kontakt