Athabasca Glacier

Tag på gletsjereventyr i de canadiske Rocky Mountains

Måske er det ikke lige iskolde gletschere, som du forbinder med kør-selv-ferie, men når turen går til det vestlige Canada, så er det næsten en naturlig selvfølge. Men selv i landet, hvor den ene store naturoplevelse efterfølger den anden er Athabasca gletscheren uden tvivl et af højdepunkterne.

Her har du nemlig chancen for at både se- og gå på en vaskeægte gletsjer. Det er én af de seks gletschere i Columbia Icefield, der ligger i Jasper National Park, langs den vanvittigt flotte Icefields Parkway. Den seks kilometer lange og en kilometer brede, massive gletsjer, er en af de mest tilgængelige i hele verden og et absolut must-see på enhver kør-selv-ferie i de canadiske Rocky Mountains.

Inspiration

En dyb rumlen byder dig velkommen til gletsjeren

Du starter eventyret fra Columbia Icefields Discovery Center. Og det fortsætter med en udflugt med Ice Explorer Adventure og deres 6-hjulede kæmpe, terrængående busser, der er specielt designet til formålet.

Køreturen bringer dig gennem et enestående naturscenarie, der er i konstant bevægelse. Når bussen ankommer til gletsjeren, fortæller guiden om dens geologiske udvikling og gletsjernes indvirkning på vores miljø. Du får selvfølgelig også god tid til at gå på gletsjeren, der byder dig velkommen med en knirkene og uhyggelig, dyb rumlen. Husk at tage en vandflaske med dig op, så du kan fylde den med det iskolde og klare smeltevand.

En gletsjer på retur

Det er tankevækkende, at Athabasca gletsjeren har mistet halvanden kilometer i længden og halvdelen af hele sin masse i løbet af de sidste 125 år. I dag smelter ca. 5 meter af gletsjeren hvert eneste år, og der er opsat markørskilte med årstal på rundt omkring. De fortæller dig, hvor langt ned gletsjeren har gået, og hvor hurtigt den har trukket sig tilbage. Det giver et skræmmende billede af, hvor stor indvirkning klimaændringerne har på vores natur.


"På Columbia Icefield Skywalk, der ligger tæt på, kan du udfordre din højdeskræk på glasbroen, der går ud over dalen, samtidig med, at du får den mest spektakulære udsigt.


Kort

Vis på kort