Bjørne, hvaler og Vancouver Island
9 dage Fra 38.811 kr.
På vestkysten af Vancouver Island ligger den lille by Ucluelet, der er omgivet af Stillehavet, klippekyster og tæt regnskov. Her føles stemningen lidt mere rolig og lokal end i nabobyen Tofino. Ucluelet er et oplagt stop på dit roadtrip, hvor køreturen gennem skovene og langs vandet er en kæmpe oplevelse i sig selv. Byen er lille, overskuelig og nem at gå til med en hyggelig havn, caféer og stier lige uden for døren.
Navnet Ucluelet betyder “people of the safe harbour” og området har i tusindvis af år været hjem for den oprindelige befolkning i Canada (First Nation). Byen voksede senere frem omkring fiskeri, skovbrug og handel og blev officielt en kommune i 1952. I dag spiller naturbeskyttelse og bæredygtig turisme en stadig større rolle, særligt efter oprettelsen af Pacific Rim National Park i 1971.
På roadtrip langs Vancouver Island kan du vandre den berømte Wild Pacific Trail, opleve hvaler fra kysten, spise friskfanget fisk og mærke det omskiftelige vejr. Ucluelet passer perfekt til dig, der vil sætter pris på rå naturoplevelser og lokalt hverdagsliv.