Casa del Rey Moro i Ronda

På sporet af Rondas mauriske fortid

Oasestemning i hemmelige haver, dyster nedgang på stejle trappetrin og uspoleret udsigt til kløften, El Tajo de Ronda. Casa del Rey Moro inviterer dig bag kulisserne i den hvidmalede by og åbner dørene til fine, små haver og hårrejsende trappegange, der afslører en uspoleret side af forunderlige Ronda.

 

Inspiration

Niveauinddelt haveharmoni

Indgangen til Casa del Rey Moro er godt gemt af vejen, ad en lille sidegade på den ikke-turistede side af Puente Nuevo. Det er ikke muligt at besøge selve huset, men de charmerende haver er en oplevelse i sig selv. Søjler og buer indrammer de niveauinddelte haver, mens efeu kravler op ad husmuren og freden sænker sig over de mange små nicher, hvor I på bænke prydet med gule og blå kakler kan nyde den sydspanske siestastemning i eget tempo.

Solens stråler skaber et poetisk farvespil i de vilde påfugles fjerdragter, og papyrusplanterne vifter med deres strittende kronblade i den lille dam, mens en sort kat kigger længselsfuldt efter fiskene i vandet, hvor smaragdgrønne åkandeblade vugger stille. Til alle sider er der udsigt til byens bakkede landskab med de hvide småhuse og El Tajo de Ronda, der med sine stejle skrænter gennemskærer byen. Fortsætter I langs havernes snørklede stier, kommer I til en lille, fugtig stengrotte. Her begynder nedstigningen til La Mina.

Mauriske minder og udsøgt udsigt

Luften er fugtig, trappen stejl og trinnene glatte af mange års slid. Den snævre nedgang byder på mere end 200 trappetrin, der fører dig ned langs den skrånende klippeside med et lodret fald på 100 meter. Gennem smalle passager og små kamre akkompagneret af rislende vand langs klippesiden, kommer du omsider til bunden af kløften og står ved bredden af floden Guadalevín, der gennemløber Ronda. Floden, hvor kristne slaver efter sigende har hentet vand til den mauriske konge Abomelik i det 14. århundrede.

Hernede ved flodbredden åbner der sig en lagune af det smukkeste blågrønne vand omgivet af stejle skrænter og frodige planter. Huse og klippevægge spejles i vandoverfladen, mens figentræer strækker deres blade mod det stille vandspejl og det eneste der høres er dovne skvulp og stille fuglefløjt. Selvom Casa del Rey Moro aldrig var hjem for en maurisk konge, sådan som navnet ellers så fint antyder, er den stejle trappe der gav adgang til La Mina et autentisk levn fra dengang, Spanien var under maurisk magt. I dag fungerer La Mina udelukkende som et udsigtspunkt, der giver den tålmodige besøgende en chance for at opleve en helt anden vinkel på byens kløft, end den der fås fra Puente Nuevo.

 


"Nedgangen til La Mina er noget af en mundfuld, hvis man er dårligt gående. Heldigvis er haverne et pusterum som alle kan nyde, og man kan altid besøge caféen, der serverer kølige drinks og udsigt til Puente Viejo."

- Ruddi, rejsespecialist i Aalborg


 

Kort

Vis på kort