Streymoy - Færøernes største ø

Færøernes største ø med hovedstaden Tórshavn

Færøernes 18 øer skyder dramatisk op fra det vældige Atlanterhav. Sikken et overraskende syn det måtte have været for vores forfædre, vikingerne, for mere end 1000 år siden, da de stødte på dem. Hver ø byder på sine helt egne oplevelser.

På Færøernes største ø. Streymoy, ligger hovedstaden Tórshavn med sin travle havn og sine karakteristiske sorttjærede træhuse fra 1800-tallet. Lidt syd for på Tórshavn finder du et af Færøernes vigtigste fortidsminder, Kirkjubøur. Mod nord bliver naturen dramatisk med næsten 800 meter høje fjelde, hvoraf nogle falder flere hundrede meter lodret ned i havet.

På en køretur mod nord passerer du også mange flotte vandfald, hvor det højeste er det 140 meter høje Fossá vandfald. Hold også øje med de traditionelle trækirker med græstørv på taget.

Med båd fra Vestmanna og langs nordvestkysten

Et af højdepunkterne på Streymoy, ja måske på hele Færøerne, er udflugten med båd fra Vestmanna og langs nordvestkysten. Du kommer ind i smalle sunde hvor klipperne rejser sig lodret op, og pludselig befinder du dig i en grotte med en fantastisk akustik. Dine sanser kommer vitterlig på arbejde med lyden fra havet, der slår mod klipperne, søpapegøjernes skræppen og, hvis du er heldig, synet af en hval..

Kort

Vis på kort

Oplev Færøerne - skab din egen historie